1. december (2014)

by

Julen må gerne lige vente lidt endnu. Jeg kan slet, slet ikke overskue noget i den retning. Grunden er mandens alvorlige cykel uheld i sidste uge. Alt handler lige nu om at få ham på fode igen og det giver mig ekstra travlhed på flere punkter. Beaglerne skal luftes – det er jo en normal ting – men så kommer der ekstra indkøb og lige nu også speciel mad, da han ikke kan tygge noget som helst. Det handler om blød og spise venlig mad – så her er jeg lige nu på overarbejde. Godt at begge drenge er der og kan give en hånd med – de går med beaglerne om eftermiddagen så jeg kan flade lidt ud der. Jeg skal også huske at tænke på mig selv – det skal der bare være plads til – alle de nære ting som betyder noget for mig.

Han er hjemme igen fra sygehuset – her kan man ikke gøre mere lige nu – så det hedder ro og hvile gennem hele december måned. Jeg håber jo som Julen nærmer sig – at han bliver bedre og bedre.

Jeg render med andre ord lidt stærkt lige nu, da der stadig er julegaver som skal købes. Men nu har jeg da bilen hele tiden, så jeg når nok rundt og det vi ikke når – så skidt og pyt med det. Det vigtigste er at familien er hel og vi er samlet.

Advents hygge i går med lys og deslige blev der ikke noget til i denne omgang. Jeg vil se om jeg kan stable lidt hygge på benene næste søndag – afhængig af hvordan det skrider frem med manden.

 

Loading

Dagene er vendt på hovedet

by

Julen og alt hvad dertil hører er glemt for en stund.

Efter mandens cykel uheld i tirsdag er alt vendt på hovedet. Borte er alle juleplaner mv. og ind er kommet de nære ting.

Manden er nu udskrevet fra sygehuset i Kolding. Jeg hentede ham i går eftermiddags og nu skal han komme sig herhjemme i ro og fred.

Status ser sådan ud:

1) Stabile brud i nakke hvirvlerne og den øverste del af rygsøjlen. Der vurderes at det ikke vil ændre sig – men at det skal hele op stille og roligt hen af vejen. Det kræver også kontrol, så sygehuset kan se om det går den rigtige vej.

2) Flængerne i munden der er syet – her skal tråde fjernes tirsdag/onsdag i den kommende uge. De 3 løse tænder – her har de to sat sig mere fast – men en hjørnetand driller og gør det svært at spise. Derfor får manden “kun” blød mad – som supper der er blendet, yougurt, øllebrød, kødsovs, kartoffel/grønsags mos, omeletter og den slags.

3) Der er konstateret hjernerystelse. Den gør at det er svært at koncentrere sig/huske og fokusere. Træthed er en del af det også. Derfor skal hjerne have så meget ro som muligt og ingen hurtige skift.

4) Hele kroppen er forslået – muskler, sener har fået et chok og der er hudafskrabninger her og der.

5) Smertestillende medicin er udleveret og skal tages – morgen, middag, aften og nat.

Alt i alt har han været helt utrolig heldig, at det ikke gik værre – nu skal tiden gå, så må vi tage det i det  tempo det kommer.

Det meste af det cykeltøj han havde på er ødelagt – ligesom cyklen skal igennem en større raparation. Dertil ligges den bil som han kørte ind i – men alt det er et forsikrings spørgsmål.

Loading

Thanksgiving

by

Thanksgiving er normalt ikke noget jeg går op i – det er en ren amerikansk tradition – men alligevel vil jeg her give min taknemmelighed til kende.

I dag har jeg besøgt manden min på sygehuset – vores yngste søn var med. Han er heldigvis ved godt mod og det gjorde mig rigtig godt at se ham – at han virkelig var der.

Samtidig gik det også i al sin gru op for mig hvor slemt det her kunne være endt – tænk hvis han havde brækket ryggen – jeg tør slet ikke tænke den tanke  😥

Vi fik hans cykeltøj med hjem til nærmere besigtigelse og det meste af det skal kasseres da de jo har klippet tøjet af ham for at kunne undersøge ham – han var jo kommet ind med nakkeskader og så skal man ikke bare hive i folk.

Nuvel tøj kan erstattes – cyklen kan repareres – så skidt og pyt med det

Manden min har fået det bedre – han er stadig meget smerteplaget og får stærk morfin ligende medicin. Men han er begyndt at kunne bevæge kroppen igen – ganske langsom. Han har været oppe og gå – så alt i alt rykker det sig fremad.

Lægerne har vurderet at de brud han har på nakke hvirvlerne og ryg søjlen er såkaldte “stabile brud” – altså noget der ikke vil ændre sig og skal hele op af sig selv Der vil blive en del kontroller han skal til, så de kan følge forløbet og om det heler op som det skal.

På grund af de løse tænder og de syninger han har fået i munden kan han kun spise blød mad – så den står på øllebrød, grød, supper, yougurt, millionbøf og den slags – så det er nogenlunde sådan menuen kommer til at se ud her i huset når han kommer hjem.

Lige nu ser det sådan ud at han måske kommer hjem i morgen (fredag) eller på lørdag – det afhænger af hans gang og om den medicin dosering han får er nok.

I aften kan jeg mærke roen – og glæden over at det nok skal gå også selvom han nu går et længere syge forløb i møde.

Alt det er jeg taknemmelig for  😀

Loading

Når livet slår kolbøtter

by

I dag kan man i Fredericia Dagblad læse om en cyklist der har fået brud på nakkehvirvlerne. Denne cyklist er min mand.

Hverdagens trummerum blev pludselig afbrudt og tog en ny drejning i går hen under aften.

Jeg gik med en mærkelig indre uro – havde på fornemmelsen at noget ville blive ændret – sådan en fornemmelse man ikke kan forklare. Jeg ventede med aftensmad på vores far, der skulle vende hjem. På grund af det gode vejr havde han valgt at cykle de 25 km han har til sit arbejde og hjem igen. Men han kom ikke – og jeg ventede og ventede og min uro blev større og større. Han er bare punkteret tænkte jeg flere gange.

På et tidspunkt ved 18 tiden står jeg ved vores stuevindue og her ser jeg ambulancen drøne forbi oppe på hovedvejen tæt på os. Med en meget mærkelig uro kobler jeg op på den internet side hvor jeg via GPS kan følge manden når han cykler. Den viste han var hjemme?? – Hmmm

Der gik lidt tid – så kiggede jeg igen og nu var han pludselig på vej tilbage mod Kolding???

Vores drenge kom til og jeg fortalte om den her uro og i det samme ringede mobilen. Det var politiet som fortalte at min mand havde været udsat for et uheld. Han havde overset en holdende bil og var for fuld skrue kørt ind i den.

Jeg ringede til Kolding sygehus – men her var han ikke – han var overflyttet til Odense på grund af pladsmangel. Ringede til Odense og fik endelig kontakt at han var der. Han var nede og blive scannet.

Senere ringede manden selv og fortalte lidt om hvad der var sket – og at de beholdt ham derovre for natten.

Behøver jeg at sige at jeg ikke fik noget natte søvn!

I dag er brikkerne faldet på plads og han går nu en lang sygemelding i møde.

Der er brud på nogle nakke hvirvler og en række skævheder, slag og revner i rygsøjlen. Udover det er 3 tænder slået løse og han er blevet syet i over og undermund indvendigt.

Han er nu igen overflyttet til Kolding og her er beskeden at han ikke må gå rundt – ikke engang på toilettet. Han skal muligvis have korset på så ryggen ikke får skævheder, men får roen til at komme sig.

Jeg besøger ham i morgen – vores drenge er ude af den og jeg har ikke kunnet forlade dem – selvom er jeg segnefærdig af træthed efter en normal dag med luftning af beaglerne, indkød – køre Mathias i klub osv. Jeg har ikke spist så meget i dag og i aften vil jeg bare slappe af foran fjernsynet og se om jeg kan finde lidt hygge ved det.

Jeg har 3 gangen i dag talt med min mand – han er heldigvis ved godt mod og jeg er så taknemmelig over at det ikke gik værre – jeg tør slet ikke tænke på hvordan det kunne have endt.

Cyklen – som efterhånden står i 15.000 kr. klassen blev stillet bagved et hus tæt på hvor ulykken skete – den har Mathias og jeg i dag fragtet hjem og den ser ikke køn ud – vidner om et voldsomt sammenstød. Men nu står den her under vores tag igen og skal laves på et tidspunkt. Lige nu gælder det manden.

Han går med al sandsynlighed en lang sygemelding i møde  – det er hans arbejde indforstået med – så vi kan tidligst vurdere det hele når Jul og Nytår er overstået og hvordan hans helbredelse skrider frem.

Det mest grimme ved det her, er at manden to dage forinden drømte at han kørte ind i en bil og fik skadet ryggen  – Jo der er mere mellem himmel og jord – lidt uhyggeligt ikke??

Loading

24. november

by

I dag er der 1 måned til Juleaften. Og lige om lidt er den måned passeret – tiden går utrolig stærkt selvom man føler den ikke rokker sig ud af stedet.

Jeg har ingen Juleplaner – andet end at få Julegaverne indkøbt. Udover det kører tingene som de altid gør og i det tempo vi kan følge med. Julen indfinder sig jo under alle omstændigheder  :;

I år vil jeg lave lidt Juleknas hen af vejen i hver fald til advents søndagene som nu snart står for døren. Mine drenge er heldigvis så store at hverken julekalender – den i pap eller i fjernsynet siger dem noget. De ser mest frem til en hyggelig aften hvor vi spiser lidt godt mad og at hele familien er samlet. Julefreden vejer mest på vægtskålen her i huset.

Jullekalendere er heller ikke mig – men jeg vil sætte mig og se Matador igen – der er lige 24 afsnit – så den tager jeg hul på omkring den 1. december. Måske vil jeg gense The Julekalender med De Nattergale som også ligger et sted i mine gemmer. Julen sidste år var en trist affære, da jeg jo lige havde mistet min far, så i år vil jeg hygge mig lidt mere med den slags.

Uanset så er tiden nu den allermest mørke tid på året og hvor vi hygger os inde med en masse lys – sådan kan jeg bedst lide det. Vores far tager 1 uges ferie op under Jul – nemlig i ugen før – så skal han lige arbejde den 22. december og mellem Jul og Nytår vil han arbejde hjemmefra – så vi får en god lang Juleferie sammen  😀

the-most-wonderful-time-of-the-year

Loading

Julen er nu skudt i gang

by

I dag har jeg startet juleriet. Julevoksdugen er kommet på bordet. Der er hængt lys guirlande i det store vindue ud mod haven – og mine staldlamper er hentet frem fra deres gemme.

Ligeledes har jeg fundet lidt nisser frem og de sidder nu rundt omkring i stue og køkken.

Næste søndag er det 1. søndag i advent og så skal det første lys tændes i advents stagen.

Den mest betydnings fulde ting er dog den hvide lysestage fra mit barndoms hjem og som mine forældre i sin tid købte på en ferie på Bornholm. Jeg tror den har 50 år på bagen og den har jeg nu taget til mig, efter min far. Jeg vil værne om den stage, da den er minder om mange gode Jul fra mit barndoms hjem – min mor og min far. Den har en lang historie og den vil jeg forsætte med at fortælle.

Lysestagen blev brugt i sær til højtider som Julen og Påsken hvor den blev pyntet op med de farver der hver i sær tilkendegiver de to højtider.

Nu står den her på mit bord 😀

Den hvide lysestage - pyntet op til Julen
Den hvide lysestage – pyntet op til Julen
I mit køkken vindue har nisserne holdt deres indtog
I mit køkken vindue har nisserne holdt deres indtog

 

Loading

Hjemmeskolen.dk

by

Jeg har besluttet at lukke min hjemmeside Hjemmeskolen.dk

Grunden er blandt andet at jeg 1: ikke hjemmeunderviser mere – 2: At jeg ikke får opdateret med nye ting på siden. – 3: At mine oplysninger/erfaringer ligeså godt kan ligge på Hoslykkegaard.

 

Der ligger dog nogle oplysninger på siden  (Hjemmeskolen) som jeg stadig kunne have gavn af. Dels er de minder om den tid hvor jeg selv hjemmeunderviste mine drenge og dels kan andre måske gøre brug af mine erfaringer.

Jeg vil snarest få det lagt tilrette så det bliver nemt at navigere rundt i.

Lige nu henter jeg bare hvad jeg syntes og nogle ting skal måske lige opdateres lidt.

I min søgemaskine her på Hoslykkegaard kan jeg se der stadig er søgning på hjemmeundervisning – så dette er også en grund til at flytte det tilbage.

 

Loading

Historisk tilbageblik (hjemmeundervisning)

by

Vi skal tilbage til vinteren 1851-52. Her boede der i Trunderup på Fyn en gårdmand og hans kone som hed Jens og Ane Jensen. Deres ældste barn var ved at nå skolealderen. Ane Jensen var meget påvirket af den måde skolerne blev kørt på dengang, Hun huskede hvordan hun selv havde stor besvær med sin skolegang, og mente at skoleVrne ikke lærte børnene andet end ondt, i stedet for at lære dem det gode.
Ægteparret Jensen besluttede at deres barn ikke skulle i skole, i stedet skulle det modtage undervisning i hjemmet af forældrene. Problemet var bare at de ikke havde råd til en huslærer og efterhånden som skoletiden rykkede nærmere og nærmere blev i sær Ane mere og mere fortvivlet over at de kunne blive nødt til at sende deres barn i statsskolen.
Jens Jensen kom i forbindelse med en afhandling som var skrevet af etatsråd N.M. Spandet. I denne afhandling kunne Jens læse at Spandet, mente at det var det mest naturlige at forældrene selv underviste deres børn, og at skoleloven af 29. juli 1814 paragraf 18 gav dem fuld ret til det. Jens Jensen fortalte nu sin kone at der fandtes en lov som gav forældrene ret til selv hjemmeundervise deres børn. Ane Blev meget glad og en tung sten faldt fra hendes hjerte. Ane og Jens kunne nu med fred i hjertet påbegynde undervisningen af deres ældste barn.

På samme tid befandt Christen Kold sig i området. Christen Kold havde oprettet en højere bondeskole I Ryslinge, som lå ganske tæt på Trunderup. Christen Kold blev snart bekendt med ægteparret Jensen som selv underviste deres barn. Gennem samtaler med Ane og Jens støttede Kold op om deres hjemmeundervisning. Ægteparret fik råd og vejledning med på vejen. Kold selv indfandt sig også for at følge eller deltage i undervisningen af Jensens børn. Samme sommer i 1852 oprettede Christen Kold Danmarks første friskole. Den kom til at ligge i Dalby på Hindsholm. Dette gjorde at Kold var en del optaget, så når han kom på besøg hos familien Jensen ville han derfor gerne at forældrene også deltog i hans undervisning af børnene.
Dette passede ikke altid Ane Jensen, for hun mente hun godt kunne lave noget andet selvom Kold var på besøg. Men Kold forlangte gerne at Ane var tilstede under undervisningen. Var nogle af børnene urolige eller græd ville Ane give dem sukker for at få dem til ro. Men dette syntes Christen Kold ikke om, “for børnene måtte ikke spise deres sorg ind” I stedet skulle den “fortælles eller synges bort” sagde han. Men når børnene var arrige ville han at de skulle have smæk over fingerene af et fint lille ris. I 1852 valgtes Jens Jensen ind i folketinget, og Ane måtte forestå det meste af undervisningen selv. Da Kold var optaget af sin skole i vinterperioden, kom Ane derfor på hårdt arbejde, hvilket ofte faldt hende svært. Men hun blev ved at holde fast i hjemmeundervisningen. Hun sad ved sin rok og fulgte børnenes læsning og skrivning og der imellem fortalte hun dem historier. Når Jens var hjemme læste han op fra biblen. Han havde også anskaffet sig Barfods “fortællinger af fædrelandets historie” til brug ved undervisningen i Danmarks historie.
Flere af børnene “gik nu i skole” i hjemmet. Sognepræsten indfandt sig derfor en gang imellem og erklærede sig fuldt ud tilfreds med den undervisning børnene modtog. Han kunne godt lide at se hvor glade og frie børnene var, selvom han dog også kunne have sine tvivl om det var godt at de altid var i hjemmet.

De første år gik fint med hjemmeundervisningen. Men så ændres loven 2. maj 1855, hvori der indgik at hjemmeunderviste børn skulle til eksamen. De tre ældste af Jens Jensens børn kom derfor op til nogle prøver som de klarede fint. Indtil de skulle høres i udenadlæsning. Dette fortalte Jens at ingen af hans børn havde lært noget udenad, for dette var han imod. Børnenes skulle dengang lære Balles lærebog udenad fordi det var den man blev konfirmeret efter dengang. Jens forsvarede sig med at ingen kunne tvinge ham til at lære hans børn noget udenad. Jens hev i stedet bogen C.F. Balslevs “lærebog for den ukonfirmerede undgom” frem og sagde at så måtte det blive denne bog de skulle lære udenad. Præsten blev forfærdet og mente at dette ikke ville bekomme biskoppen godt.
Jens kunne ikke bruge sådan en ukristelig lærebog og måtte i så fald forlade folkekirken. Dette nægtede Jens for han havde lige så meget ret til at være medlem af folkekirken som alle andre.
Præsten måtte derfor give sig så meget at Jens selv måtte udspørge sine børn efter den pågældende bog, så de kunne få deres eksamen. Dengang var det ikke velanset at man havde en anden mening, end andre. Men Jens Jensen holdt på det han troede på.
Således opstod Friskolen I Trunderup i foråret 1856, som følge af Jens Jensens tro.
Jens Jensen betalte alt skoleinventaret og fra mange gårde i omegnen kom børnene, så skolen i alt havde 20 elever. En af Christen Kold lærere blev lærer i skolen. Gårdmændene leverede brændsel til skolen.
Læreren var meget frimodig og lærte børnene at spille skak og dam. De fik en tavle og en globus. Den 15. oktober samme år afholdtes den første eksamen på skolen.

Loading

1 69 70 71 78