9 dage til Jul

by

Nu kan jeg endelig begynde at koncentrere mig om selve Julen. I går fik jeg fjernet en visdoms tand og de kommende dage skal jeg lige passe lidt på – men allerede fra i dag kan jeg igen spise blød mad. Jeg håber virkelig jeg er klar til juleaftens måltid – som i år vil bestå af flæskesteg og desserten vil være en appelsin fromage.

Fra i næste uge er Hr. Mand på ferie – så kan vi få pakket de sidste julegaver ind og få handlet de sidste ting – som mest vil blive online handel pga. af den opblussende pandemi. Ang. pandemi så har jeg nu modtaget indkaldelse fra SSI ang. den 3. vaccination – som jeg vil få foretaget først i det nye år. Jeg orker ikke at få min Jul ødelagt med en halvdød arm og influenza symptomer – så derfor må den vente.

Jeg skal have lavet havregryns kugler og appelsin ditto – for det bliver nok nær det vi vil slæbe os frem med denne Jul – jeg overvejer at bage cookies – men vi får se hvad det bliver til. Udover det vil jeg løbene bage kager og eller brød i juledagene.

Ang. Julekalender puslespillene – så får jeg ikke lavet flere i denne omgang. Jeg har fundet alt for mange fejl i de senere puslespil. Brikker der ikke passer ordentlig sammen og i 2 tilfælde er der fundet manglende brikker. Det er simpel hen for dårlig og en ommer Gibsons – puslespils kalenderen kommer herfra:  https://gibsonsgames.co.uk/

 

Jeg forsætter nu med at få lavet et jule puskelspil færdig – det er er stort format på 550 brikker og kommer fra Marster pieces som er en amerikansk puslespils fabrikant. Mere om det senere.

 

jul
jul

Loading

Julekalender 2021

by

Jeg har fået en julekalender – en slags pakkekalender – en for hver dag til Juleaften.

 

Det er en puslespils kalender som jeg skal more mig med hver dag indtil Jul. Jeg håber jeg når det – men det er små puslespil af 30-70 brikker – så mon ikke det går.

Nu er den sat op på min vitrine og venter på at det bliver den 1. december.

Jeg vil oprette en selvstændig side herinde hvor jeg ligger fotografier op af mine anstrengelser.

 

Venter på den 1. December

Loading

Et langt forløb

by

Den 5. september faldt jeg så uheldigt at jeg fik en fraktur i højre arms spoleben. Jeg slog den arm godt og grundigt og måtte de første uger holde absolut ro samt have armen i slynge.

Man finder da ud af hvor meget man bruger sine arme i det daglige og den “raske” arm kommer virkelig på over arbejde.

Som skrevet før er mine fingre, hænder og arme i forvejen dårlige da jeg er ramt af en gigt sygdom som går ud over sener, led og muskler – så det her uheld havde jeg BARE IKKE brug for. 🙁 🙁

Jeg fik dog hjælp fra familien i visse tilfælde – blandt andet kunne jeg jo ikke lufte vores beagler – lave mad og den slags. Men jeg så en masse TV serier og film i den periode 😀

 

Det betød også at min mobilitet i armen var sat ud af spil og efter de 3 uger skulle jeg så småt begynde at bruge armen mere og mere – hvilket var rigtig svært, da jeg ikke kunne strække den ud endsige bøje i albue leddet.

Jeg begyndte at gå med beaglerne igen – men kunne kun bruge venstre armen – og efterfølgende gik det så også udover den, fordi senerne kom på overarbejde og det gav hævede fingre og håndled.

Jeg kunne ikke hælke/strikke. Jeg kunne ikke ligge mine elskede puslespil – men kunne dog spille lidt på PC’en ind i mellem.

Jeg har nu fået lidt mere gang i armen – da jeg træner med håndvægte – startede med ½ kg for at ligge stræk på senerne til albuen – ved siden af klemte jeg bløde bolde, for at styrke sener og muskulatur. Jeg øvede også at “tørre borde af” – med en tør strikket klud som jeg lavede tørre bevægelser med.

 

Og nu er jeg kommet så langt at jeg så småt kan gå lidt op i vægt på håndvægten og jeg har fået lagt mit første puslespil og dermed trænet finmotorikken.

 

Puslespillet er fra producent Gibsons – og hedder Mermaid street, Rye. Lagt med xxl brikker.

Mermaid Street, Rye
Himlen

 

Jeg er på vej igen så småt – men ting tager tid – så jeg regner ikke med at kunne svinge for meget med bagværk, gryder, potter og pander denne Jul. Men den skal nok blive hyggelig alligevel – så jule film skal der i hver fald til.

 

Loading

Vaffeljern

by

Efter en længere tids tænken og gangen og dividereren frem og tilbage om jeg skulle anskaffe en æbleskivepande eller apparat – kom jeg til den konklusion at et vaffeljern nok ville gøre mere lykke – for det kan anvendes til mange andre ting.

Vi elsker belgiske vafler her i huset – men de forsvinder som dug fra solen og er blevet et dyrt bekendtskab  at købe.

Jeg har ledt med lys og lygte efter et ordentlig vaffeljern – som både skulle være godt og funktionelt samt være let at rengøre.

Så faldt jeg over Sage the smart waffle – men for pokker de er dyre her i landet – op til 2200 har jeg set priser – Oh skræk oh ve. Den billigste stod i ca 1500.

Men så gik jeg på amazon i Tyskland og her kunne jeg købe det for knap 1300 kr. – Jeg har således sparret mellem 500-900 kr – det er altså også en slags penge.

 

Jeg glæder mig til at modtage det så vi kan få gang i vaffelbagningen. Juledesserten i år kunne passende være noget vaffelbaseret – det vil jeg pønse videre på.

 

og sådan ser den ud

Vaffeljernet udmærker sig ved at det har en rende rundt i kanten så overskyende dej løber derud og er nemt at fjerne.

Loading

Brunsviger

by

En anelse for sent – da det i går var national dag for brunsvigeren.

Brunsvigeren er oprindeligt en tysk opfindelse og skulle komme fra byen Braunschweig – derfra skulle den havde været særlig udbredt på Fyn  https://da.wikipedia.org/wiki/Brunsviger

 

Brunsviger er egentlig bare en gærdej som man kommer remonce ovenpå i form af smør/brun farin/kanel.

 

Jeg går normalt ikke så meget op i lige denne type kage – men syntes det kunne være sjovt at bage den i går så vi kunne hygge med nybagt brunsviger.

 

Dej

1 dl mælk

20 g. gær

40 g smør (smeltet)

1 æg

40 g rørsukker

lidt salt

ca 250 g mel

 

Fyld

150 g brun farin (puddersukker)

120 g smør

1-2 tsk kanel – jeg bruger ceylon kanel

 

Smørret smeltes i mikro ovn – derefter blander man mælk, æg, sukker, salt og den smeltede smør sammen og udrører gæren heri.

Tilsæt mel til du har en fast dej – den må gerne klistre lidt.

Dejen ruller du ud til det passer på en springform – jeg brugte min silikone tærteform.

Dejen hæver nu ca 1 times tid.

 

Den brune farin, smør og kanel smeltes sammen for svag varme og afkøles.

Når dejen er færdig hævet trykker man huller i den med fingerne og kommer remoncen over.

Bag din brunsviger ved 190 grader varmluft ca 20-25 min.

Nydes bedst nybagt.

 

brunsviger
brunsviger

Loading

Brownies

by

Denne brownie kage er uden tvivl den bedste jeg overhovedet har lavet. NØJJ for en himmerigs mundfuld og meget bedre end at spise chokolade.

Den er bagt i min tefal optigrill indsats som jeg var virkelig spændt på.

200 g. mørk chokolade (jeg brugte summerbird 61 % da det var det eneste jeg havde på lager)

125 g. smør

Chokolade og smør smeltes i en gryde eller mikro ovn og afkøles

4 æg

 

150 g rørsukker

100 g brun farin

2 tsk vanilje

piskes hvidt og skummende

Chokolade/smør blandingen røres i æggemassen.

 

100 g mel og 4 spsk. kakao – sigtes og vendes i ægge/chokolade massen.

 

Tefal indsatsen smøres med smør og dejen tilsættes.

Optigrillen sættes på temperatur GUL (rare) – og kagen bages ca 20-25 min. Der skal holdes øje med den.

Mærk efter med en tandstik eller kødnål – der må ikke hænge dej ved.

Afkøl kagen og skær den i stykker med en egnet kniv der er beregnet til nonstik belægning.

Kagen er bedst når den hentes fra køleskabet og kan holde i flere dage (hvis man kan holde fingrene fra den)

 

den færdigbagte brownies
den blev som et stykke konfekt
tefal optigrill indsats

 

Jeg må virkelig slå et slag for min tefal optigrill – ikke kun bage/mad indsatsen – men også selve grill delen. Vi laver rigtig mange ting i den her optigrill og den er således blevet en uundværlig del af vores kostplan. Indsatsen har højnet brugen meget – vi har lavet tærte, pizza, forskellige kager, koteletter i fad mv. Dejlig strømbesparende da man ikke skal varme ovnen op.

 

Loading

1 7 8 9 78