Uh, nu er vi i november måned. Der er ikke længe til jul, men der er ikke planlagt så meget juleri. Vi tager det altid stille og roligt med julen. Det har vi det bedst med. Hvorfor stresse afsted for at nå en masse, for hvad er det man skal nå? Ingenting når det kommer til stykket. Julen kommer jo uanset om du bager 4 slags småkager eller ej.
Mathias har dog ønsket at vi bager klejner, og det skal være den opskrift vi har fra diabetes foreningen, ellers er det ikke rigtige klejner, og så kan mor jo få nogen også.
JOH, Mathias tænker over at mor har diabetes og at hun (jeg) også skal være med.
Mathias har dog ønsket at høre om julens historie, så det projekt jeg lavede for et par år siden vil blive hentet frem, og så vil vi snakke om julen. Vel og mærke den rigtige jul, og ikke den jul vi bliver dikteret om julemanden og gaver, og som forretningerne tjener styrtende på, år efter år.
Vores julepynt består i år af at vi henter vores julekrybbe frem og sætter vores lanterner med lyskæder op i vinduerne. Om vi får juletræ i år afhænger af hundene og om vi “gider” at passe på at Oscar ikke forgriber sig på det.
I denne uge har vi bestemt hvilke småkager og kager vi vil bage og lægge i fryseren, så vi har lidt til juledagene. Morforældrene er også tænkt ind i bagningen, i det de skal have noget af vores julebag. Det vil de ganske givet sætte pris på.
Vi har ikke lavet så meget i denne uge. Men matematik og skrivning har været på programmet. derudover har Mathias i højere grad selv tilrettelagt, hvad han ville. Ville han gå med hundene, så gjorde han det og så har han hygget sig med at bage småkager. Selvom han tog lidt fejl af opskriften så blev det ikke dårlige. De blev rigtig gode, så dem skal vi hygge os med fredag aften til aftenskaffen.
Ugen har også været præget af at vores mormor ligger på sygehuset, efter et mindre slagtilfælde. Der skal nu sættes noget ekstra hjælp af til hende når hun kommer fra sygehuset, hvor hjemme plejen skal ind og hjælpe med en del af hendes pasning.
Mathias har således også været præget af det, og at skulle forholde sig til at hans mormor endnu engang er blevet dårligere. Men han har taget det i stiv arm, da han ved at hun aldrig bliver rask mere.

Jeg er for alvor begyndt at studere unschooling. Jeg havde bestil to bøger gennem Amazon da der jo ikke findes sådan noget her i Danmark. Jeg er således gået i gang med “The unschooling handbook” af Mary Griffith. Bogen er på engelsk men vældig let at læse, så jeg forventer mig en del af det.
Jeg er da godt klar over at unschoolings livet ikke vil blive særlig aktuel for mine drenge, da de jo har gået i en rigtig skole. Dette begrunder jeg med at børn som har været i skole, ikke er i stand til at “tænke” selv over deres egen læring, for det gør lærerne for dem.
Jeg kan derfor også se hvordan vi “ødelægger” vores børn ved at sende dem i armene på både lærere og skolesystem. Børn skal lære i frihed, forstået sådan at forældrene selvfølgelig skal guide dem gennem “det at lære”.
Jeg er i højere og højere grad indstillet på at Mathias skal lære gennem det han finder interessant. Egentlig behøver man jo “kun” grundlæggende at kunne læse, skrive og regne almindelig hverdags regning, for at kunne lære noget.
Men da drengene jo har været i skole er der, derfor også nød til at være lidt “skoleagtige” ting, fra min side.
Jeg har også svært ved at se hvordan unschoolere, som ikke bruger nogen hjælpemidler overhovedet, vil kunne sikre sig at deres børn lærer noget og hvordan vil de forklare kommunen dette? Jeg tænker også på at de unschoolede børn vil få problemer i deres voksneliv, fordi de har været vant til selv at finde udveje, hvordan vil de kunne samarbejde på en arbejdsplads?
Jeg er så ked af at børn med mine drenges handicap presses til ikke at have en mening overhovedet. Lærerene og pædagogerne “tænker” og “handler” for den type børn. De får aldrig et valg selv at kunne komme med ideer og være med til at forme deres egen hverdag.
Jeg har den holdning at vil mine drenge kun sidde ved computeren, jamen så er det, de  gør. Jeg ved nemlig, at de lærer en masse der. De surfer på Internettet og finder svar på deres spørgsmål om mange ting. De “snakker” med andre unge i andre lande og får en masse engelsk ind i farten. De kommer ofte og spørger om jeg har hørt denne nyhed, for de har lige læst et sted om noget der er sket i Danmark eller udlandet. Så jo, de hænger på.
Jeg er begyndt at søge alternative veje, for at Mathias skal træne sin håndskrift. Så skriver han “huskesedler” eller han skriver et lille brev til et familie medlem. Han “lærer” at regne gennem spil, som Yatzy eller ved at bage eller lave mad. Han “lærer” hvordan han regner den billigste vare ud i forhold til den dyreste. Udover det læser han kun bøger/fagbøger nu der har hans interesse.
Han var inde hos optikkeren i tirsdags fordi han skal have nye briller. Her skulle han tage stilling til om det kunne betale sig at tage imod optikkerens kampagne tilbud eller han skulle vælge noget andet. Mathias valgte (selvfølgelig) kampagnetilbuddet, fordi han dermed fik to par briller til ens pris. Det ene par skulle være solbriller, for man er jo cool i den alder ikke?
Gennem hjemmeundervisningen, lærer han også at tage hånd om vores hunde. Han lærer hvordan han skal omgåes dem, hvordan de skal trænes og aktiveres. I bund og grund tror jeg at hjemmeskolede børn på mange områder når længere end de skolede, fordi de har haft friheden til at være med til at vælge og så lærer man altså bedst.

Der er nu kun cirka en uge tilbage inden december måned er over os. Der er ikke planlagt det helt store jule halløj, for julen kommer jo uanset. Mine drenge er jo ved at være store, men en sjov episode havde vi lige da Simon, som nu er 17 sagde at han gerne ville have en julekalender, og det skulle være en med chokolade i. Der havde jeg nær fået kaffen i den gale hals. Både Mathias og jeg gloede noget på ham, men da han grav alvorligt bekendtgjorde at det var tvingende nødvendigt at jeg købte en chokoladekalender til ham, for sådan en havde han aldrig haft, og det ville han altså gerne have inden han blev 18 for det ville han jo være næste jul igen.
Ja, jeg skal nu ud at købe en chokoladekalender til min søn, for hvis det er hans ønske så skal han da også have den. Jeg købte aldrig sådan noget da drengene var små, dels fordi jeg ikke ville have de fik slik i hverdagen og dels fordi jeg egentlig syntes det er noget pjat, netop fordi det motiverer børn til at spise slik.
I denne uge har vi arbejdet lidt frit. Mathias er jo igang med at læse Harry Potter bøgerne, og de har inspireret ham til at se alle filmene igen. Så han var nede på Simons værelse og låne hans Harry Potter film. Mathias har så i løbet af ugen set flere film, og valgt at han skulle se dem med engleske undertekster.
Derudover har han læst artikler om Israels oprettelse, og været med til at koge klejner.
Bagerens klejner kan godt gå hjem og ligge sig, skulle vi hilse at sige. Og så kan mormor og morfar også få lidt, hvilket de nok vil sætte pris på.
Vejret i denne uge har været noget rigtig møjvejr, med rusk, blæst og regn en stor del af tiden. Ind i mellem bygerne har vi skyndt os ud med hundene og fået dem vendt på “marken”

I næste uge tror jeg at Mathias blandt andet skal lære/genlære at flette julestjerner, som vi kan hænge op i vinduerne.
Desuden skal han skrive ønskeseddel til jul.

Mandag: var det meste af min dag besat på diabetesambulatoriet, så om eftermiddagen tog Mathias selv sagen i sin egen hånd og læste i sin historie mappe. Her læste han videre om konflikterne mellem Israel og Den arabiske befolkning i området.
Senere lavede han Ris a la mande. Smuttede mandler og piskede fløde, som vi så smagte om aftenen med appelsin/chili sauce på.
Tirsdag: Mathias har dannet ord med “Jul” Det kom der ti ord ud af før han tabte gnisten. Derefter lavede han en opgave i stav selv 10.
Onsdag: Mathias har læst et nyt afsnit af Israels oprettelse og historie.
Torsdag: Mathias har arbejdet med engelsk gennem computeren
Fredag: Mathias har skrevet sin ønskeseddel til jul. Derefter har han været med til at gøre klar til at pynte op til jul.

Denne uge har været uden de helt store begivenheder. Det er for alvor blevet mørkt i vejret også om dagen, hvor det har været en temmelig grå uge.
Torsdag var Simon hos UU vejlederen. Det gik fint og han snakkede og snakkede og det var de tydeligvis ikke vant til, at møde et ungt menneske som i den grad kunne snakke med om det hele.
På søndag er det første søndag i advent og vi vil besøge morforældrene. De har ikke for mange glæder, nu hvor min “mor” ikke kan så meget mere.

Endnu en uge er ved at være gået. Mathias har ikke været så motiveret i denne uge. Jeg har ladet ham vælge flere alternative ting ind i ugens løb.
Igen må jeg sande at han ligesom finder vejen selv, med de ting han interessere sig for.
Han har læst en del i Harry Potter og Flammernes Pokal, spillet på sin guitar, og undervist sig selv i engelsk. Desuden har han trænet med hundene og det har de nydt i fulde drag. Ind i mellem har han været i køkkenet og bagt boller og en gulerodskage. Det er tydeligt at der er fremgang med hovedregningen og at han regner bedst når der er et formål med at regne noget ud. Han har også fået skrevet et par indkøbssedler til mig og læst om Vietnam krigen. Så alt i alt har er vi kommet rundt i en del “fag”.

Ugen har også været præget af en del skriverier på Hjemmeundervisnings foraet og så har jeg været i gang med min bog om drengene. Jeg må se at få den færdig så jeg kan få den udgivet til foråret.
Jeg pønser allerede på næste projekt. En bog om hjemmeundervisning. Jeg er i gang med at lægge planer for bogens opbygning.

Da drengenes far skal til julefrokost (fredag) er der dømt hygge her i huset. Vi har aftalt at jeg finder en film vi kan se. Til gengæld skal drengene så selv ud og købe cola og snacks vi kan hygge os med om aftenen. De får penge af mig og så skal de selv regne ud hvad de kan købe og hvor meget.

Ja man skal bare sende Simon og Mathias ud og købe ind. Bevæbnet med penge gik drengene i Aldi. Da de kom hjem havde de indkøbt 4 poser forskellige chips, en pose flæskesvær og to poser peanuts. Vi får da ondt i maverne Ha Ha. Men jeg sagde at de bestemt ikke måtte æde det hele på samme tid, så noget vil blive gemt til en anden gang.

Min dreng er en meget glad dreng. Han har ændret sig så utroligt meget gennem det sidste  halve års tid. Mathias er det der bedst betegnes som en lunefuld, humor præget personlighed. Altid har han en kommentar der passer.
Mandag: Mathias har arbejdet med division og så er han begyndt at skrive på julekortene til familien.
Vi har også haft snak om de indkøb vi skal til at foretage til vores jul. Mathias har tilbudt at hjælpe til med at købe ind og det er måske en god ide, så han kan vænnes til at handle noget mere.
Tirsdag: Mathias har fået skrevet det sidste julekort. Nu skal der bare et frimærke på, så kan han gå ned i postkassen med dem.
Mathias har i disse dage læst både om Vietnam krigen og Saddam Husseins Irak. I den forbindelse har vi i dag set en DVD lavet af National Geographic omhandlende USA’s special styrker i Afghanistan og jagten på Saddams generaler. Der var også en historisk gennemgang om hvordan disse special styrker er opstået og brugt gennem tiderne.
Vi har lært at man skal være gjort af “nerver af stål” som soldat og vi har lært at moderne våben ikke altid er præcise og at det derfor kan gå galt med civile menneskeliv. En meget interessant oplevelse og samtidig set gennem soldaternes øjne, deres oplevelser og den mærkning de får for livet.
Onsdag: I dag har vi haft tilsyn på vores “skole”. Det gik fint, hvor vi havde nogle korte gennemgange omkring Mathias’ forskellige fremskridt. Dette er højest sandsynligt det sidste tilsyn. Og med dette er en epoke slut. Det er jo allerede bestemt hvad Mathias skal fra næste år, men dette skriver jeg om til den tid.
Resten af dagen stod i dyrlægens tegn i det begge vores hunde skulle have en sundheds eftersyn.
Torsdag:

I samråd med Mathias har vi nu valgt at lukke ned for i år. Vi starter vores juleferie, og vil kun koncentrere os om den kommende højtid.
Mathias har brug for en pause. Dette har jeg også fornemmet længe, og da vi ikke holdt efterårsferie tager vi en forlænget juleferie.