Velkommen

Velkommen Hoslykkegaard

Min personlige blog om livets op og ned ture. 

Jeg er efterhånden gammel i gårde som man siger og har derfor prøvet en del ting gennem livet. Begge mine sønner har autisme hvilket har betydet en masse bøvl med myndigheder på næsten alle plan – for vi var jo nogle forældre der ikke vidste en skid – “eksperter” vil jo til enhver tid hævde de ved mest om alting – problemet er bare at de har lært det via bøger gennem uddannelser – hvor vi har haft med den virkelige del at gøre som forældre til vores sønner.

Alt dette med sønnerne – førte en ny rejse med sig, da jeg kastede mig udi i hjemmeundervisningens verden – for da special skolen ikke kunne rumme vores sønner – så kunne jeg heldigvis selv. Det førte 6 vidunderlige år med sig – samt en masse ro i vores familie – og sønner som voksede og trivedes via den undervisning de fik gennem mig. I hver fald blev vi sparret for kommundens tilsyn over tid – for de havde intet at udsætte på det jeg gjorde. Via hjemmeundervisningen – kom jeg også i kontakt med andre hjemmeundervisere – og dem er der faktisk en del af i Danmark!! – Gad vide hvorfor mon? – ja det spørgsmål vil jeg lade svære i luften!

Jeg lever også med en kronisk sygdom som hedder Diabetes nr 2 i rækken. Gennem årerne har den været i ro – så vist tænder – og generelt må man sloges en del med den der “ægtefælde” som jeg kalder min sygdom. Man lærer den aldrig helt at kende og nogle gange kan det give en masse stof til eftertanke – når man tænker “hvorfor nu det?” og skal til at grave efter svaret.

 

Jeg er også hofteopereret som barn – da jeg var 10 år fik jeg fjernet den øverste del af mit lårben og resten blev sat fast i hofteskålen på mig – det er det som populært kaldes hofteskred. Det har betydet mange afsavn op gennem min teenage periode, for da jeg ikke måtte/kunne springe rundt med mine med kammerater kom det til at betyde en del for mine sociale udfoldelser. Men hvad jeg så ikke havde i benet – det havde jeg i hovedet – så jeg læste et hav af bøger og sugede i det hele taget al den viden jeg kunne her og derfra. Og her startede også min store interesse for hunde – som i sær min far har bidraget med. Min far havde en helt vidunderlig tilgang til hunde og de hunde vi havde i mit barndomhjem – kom til at spille en helt særlig rolle for det hunde hold jeg nu selv har. Det kan der læses mere om på beaglepack.dk – som er en anden af mine hjemmesider.

I firserne blev jeg igen opereret – denne gang i mit højre fodled. Det havde haft en skade – som senere viste sig at det havde været brækket. Jeg fik derfor fodleddet “brækket” op og sat sammen med stålwire – ligesom  stålwire også blev fæstnet ca 20 cm op i benet således at mit fodled blev gjort stift. De to operationer – af hoften og fodleddet – har skabt en skæv fordeling på mit højre knæ som i dag desværre er noget deform. Jeg kan med andre ord ikke særlig meget med mit højre ben – men jeg kan gå – og jeg har gå på mod og så går tingenes gang jo bare.

I min fritid strikker og hækler jeg – samt maler i mine mindfulness bøger. Jeg går heller ikke af vejen for at ligge puslespil – og så er mine beagler jo lyspunktet i min hverdag.

 

 

 

 

Loading