Velkommen til Hoslykkegaard
Min personlige blog om livets op og ned ture.
I bloggen her – kan man på forskellige sider læse om, at vi er forældre til to sønner, som fik diagnosen infantil autisme – da de var henholdsvis 9 og 8 år. – Det er primært årsagen til denne blogs tilblivelse. I dag er sønnerne voksne – i starten af 30’erne.
Drengenes skolegang i en såkaldt autismeklasse i vores hjemby, skabte så mange problemer – at ingen af dem ville være der. Det var en kamp HVER eneste dag, i forholdet til lærere (der kom og gik, fordi de ofte blev udskiftet med nye) Det samme gjaldt pædagogerne, som dog holdt lidt længere ud. Denne udskiften i personalet er IKKE holdbar når man har barn/børn med autisme. Så efter et langt tovtrækkeri, hvor vi fik at vide vi ikke var rigtig kloge – tog vi vores sønner ud af skolen, og derefter fulgte 6 vidunderlige år, hvor jeg hjemmeunderviste dem. Kommunen skulle jo holde tilsyn, hvilket de også gjorde. men efter få gange, afsluttede de det, da der ikke var noget at sætte fingre på. Jeg kunne dog kontakte dem, hvis vi havde brug for det.
Senere, da sønnerne blev voksne, havde de krav på at få hjælp af kommunen til bostøtte – det var den ældste der først flyttede ud. Først i en beskyttet bolig, med hjælp fra div. pædagoger. Kommunen havde lejet sig ind i et bolig komplekst (lejligheder) – ikke længe efter at han var flyttet ind – det kostede en del i indretning mv. der gik ca. ½ år – så blev det lukket ned, fordi det blev for dyrt for kommunen. I stedet kunne han få et lille værelse et andet sted, hvilket han ikke ville.
Han flyttede hjem igen en periode, til han fik en ny lejlighed. I starten havde han bostøtte på – men det gik galt da de begyndte at bytte ud i dem også. Så sagde vi stop, og overtog selv, at hjælpe ham på vej.
Senere fraflyttede han lejligheden og bor nu i naturgrønne områder i en anden lejlighed. Det er forsat os der hjælper og støtter ham. Den yngste søn bor pt. stadig hjemme.
Gennem 19 år har vores beagler været vores primære omdrejningspunkt. At få beaglerne har betydet SÅ meget for vores sønner – for svigter mennesker – så var beaglerne der – lige ved deres side. Desværre har vi jo mistet dem alle 3 nu – og det har betydet en STOR sorg for os alle – i sær for vores sønner. Vi håber stadig i skrivende stund, at der kan blive en ny beagle til os.
Bloggen her – har som nævnt primært drejet sig om vores sønners kamp med autisme. Den handler også om mine egne interesser. Da jeg har diabetes, ligger der opskrifter som er diabetes venlige. Dog er der på det seneste år kommet 2 nye diabetikere til – da vores yngste søn og nu Hr. Mand også er ramt af det.
Min største interesse i de senere år – er pusle spil. Jeg har siden jeg var barn elsket at lave sådan noget. Det var det jeg legede mest med dengang. Tidens gang gjode at jeg kom fra det. Blev voksen. Blev gift og fik mine sønner, som i sagens natur krævede os forældre en del.
Pandemien – i form af Covid-19 – gjorde at min pusle interesse vendte retur. Vi skulle jo alle være hjemme, så efter at have taget mig af beaglerne mv. så kastede jeg mig over mine pusle spil – og ja det er er kommet for at blive nu. Hvad jeg gør med mine puslespil? Jeg indrømmer at jeg har en masse på lager. Langt de fleste er lavet. Dem jeg ikke vil beholde – bliver doneret – dem jeg holder mest af bliver.
Opdateret 27.07.26
