Lige så mange diabetikere der er – ligeså mange meninger er der om hvad man skal spise. Kosten er og bliver et større studium hvis man skal holde sig gode venner med sit blodsukker.
Dette indlæg handler om type 2 diabetes – en sygdom jeg selv lider af – det handler om min egen erfaring med sygdommen gennem 14 år. Jeg vil hermes slå endegyldigt fast – at type 2 IKKE er en sygdom man kan æde sig til, som nogen fejlagtigt tror. Det er en sygdom du bærer genet til – men din livstil er meget sansynligt med til at den bryder ud. Selvom man altså er bærer af genet er det ikke altid den bryder ud – det afhænger af hvordan du lever dit liv. I mit tilfælde er der en arvelig grund bag – i det både min morfar og min mor havde sygdommen. Diabetes type 2 findes også i min mands familie – således havde begge hans forældre sygdommen og alle hans 4 søskende er ramt af det – min mand er til nu gået fri.
Dette betyder også at mine drenge kan være bærer af genet – og dermed anlægget til type 2.
Når man får diagnosen type 2 – rejser der sig en masse spørgsmål. Hvad skal man spise, drikke ja hvordan går ens liv videre. Et af problemerne er jo at man måske har været ant til en bestemt livstil, som blandt andet indebærer at man SKAL spise andesteg med det hele juleaften – man SKAL spise en bestemt slags pålæg – man SKAL have brun sovs til bøffen om søndagen og helst også isdesserten der plejer at følge i kølvandet. Nu står man så i situationen at ens liv skal laves om – der skal andre boller på suppen. For nogen er det en meget svær overgang – for andre ikke – de springer bare ud i det for sygdommen skal holdes ned under gulvbrædderne.
Jeg er en af de sidste – jeg sprang ud i det og gik i gang. Jeg fulgte anbefalingerne fra diætisten – fra diabeteforeningen og begyndte at kokkere efter det. Det gav også pote i starten – og i nogle år kørte det fint.
Så sker der det som der ofte sker – at sygdommen ændrer karakter – min sygdom krævede medicin behandling og jeg kom på metformin – hvilket man typisk gør efter en periode. Disse piller kunne jeg ikke tåle og jeg kom så på andre piller – mindiab. Samtidig fik jeg medicin for blodtrykket – hvilket de fleste læger vælger når der er tale om diabetes.
Atter nogle år senere – hed det nu at jeg måtte behandles med insulin – hvilket jeg bliver i dag – både langtids virkende og hurtig virkende. 3 gange om dagen er jeg henvist til at tage min sprøjte med insulin.
I de år der er gået har jeg langsom fundet min egen kost sti. Jeg tænker meget over hvad jeg spiser og efterhånden som sygdommen forandrer sig – ændrer min kost sig også.
I dag spiser jeg groft, grønt, fedtfattig og sukkerfattig. Min hverdag kunne se sådan her ud. Morgen 1½ styk rugbrød – alm. uden kerner da det er ekstra kulhydrater. af pålæg bruger jeg typisk hamburgeryg eller filet samt smelteost 30 % – dertil drikker jeg sukkerfri sojamælk.
Så går jeg med mine hunde og det meste af formiddagen er jeg optaget af dem, samt andre gøremål.
Ved middags tid spiser jeg A-38 med ymerdrys – eller pålæg – kun pålæg intet brød. Nogle gange ryger der en Nupo ned. Jeg kan også tage en kop suppe.
Om eftermiddagen indtager jeg 1-2 styk brød – hvor jeg tillader mig at spise smør og almindelig marmelade. dertil drikker jeg min kaffe.
Om aftenen spiser vi alle det samme og her handler det om magert kød, grønsager af forskellig art, bælg frugter – og tilbehør som lidt pasta, ris, kartofler, spelt, bulgur alt efter hvad vi skal spise.
Min sene godnat mad – kan være knæk brød – rugbrød alt efter hvad vi har spist – nogle gange et styk almindeligt kage.
Jeg spiser ikke diabetiker kager – men foretrækker almindelige kager, som jeg bager selv. Jeg spiser også altid almindelig is. I det hele taget undgår jeg sødemidler så meget som det overhovedet er muligt – men vælger så mindre sukker i de ting jeg så spiser.
Jeg drikker: vand, sojamælk, rynkeby light saft, light sodavand, kaffe m/sødmælk, nogle gange en kakaokaffe, i særlige tilfælde drikker jeg øl, rødvin, hvidvin, rosevin. Min ynglingsdrik er Egekildevand med tranebær 😀
Min konklusion er – at ingen er ens – derfor er der heller ingen opskrift på hvad man skal spise som diabetiker – det ved kun den enkle selv – så derfor er det som en nål i en høstak – og det kan tage år før man har fundet den rette melodi.
