Det er vel et par år siden jeg sidst havde det og næsten samme sted. Det sidder på skinnebenet og dengang sagde min læge bare “Åh det er sådan noget alle får” – så hun gav mig noget binyrebarkhormon creme og så ville det sikkert gå væk. Jeg smurte, og smurte og atter smurte – brugte mere end to tuber af det her creme – men ligegodt hjalp det. Det blev ikke bedre – men heller ikke værre.
Jeg gik til lægen igen, og denne gang slog jeg i bordet, for nu skulle der findes ud af hvad det var. Jeg blev så sendt til en hudspecialist – han tog et lille keglesnit i huden også blev den sendt til bedømmelse. Jeg fik beskeden tilbage – at det var begyndende åreknuder og jeg skulle opereres – og der var meget i vejen – alternativ skulle jeg begynde at bruge støtte strømper.
Hmm – jeg prøvede de her støttestrømper – men det hjalp ikke en dyt – opereres ville jeg ikke, for så slemt var det altså heller ikke. Jeg gik i gang med vene pumpe øvelser – stoppede brugen af binyrebarkhormon cremen og indførte i stedet den almindelige Decubal – den i den røde tube. Jeg smurte eksemet ind hver dag – specielt om aftenen hvor jeg også tør børstede benet. Det blev hurtig en vane at lave de her vene pumpe øvelser – det kan man gøre på alle tidspunkter – når du sidder ved computeren – sidder med strikketøjet – eller ser fjernsyn.
Jeg er ikke selv i tvivl at det også har noget at gøre med den psykiske del af mig – alt der kommer indefra – går jo ud et eller andet sted på dig. Jeg har haft nogle hårde måneder – min fars død og tiden efter har været hård ved mig, så egentlig er jeg ikke overrasket over at det er kommet igen. Vene pumpe øvelserne laver jeg stadig. Faktisk hver dag – men jeg har ikke tørbørstet benet – kun nogle gange – så det er jeg i gang med igen. Tør børste og smøre benet med en god creme. Og så skal man passe på ikke at klø i det, for det kan klø umanerligt meget – tålmodighed må der til i sådan et tilfælde!
Pt. ser det sådan her ud – men jeg håber det bliver bedre hen af vejen med den behandling jeg nu er gået i gang med!