De seneste måneder har været rigtig trælse for mig grundet, muskelsmerter, hævede fingre, hævede led, ondt i hovedet, irritabel – bare for at nævne nogle stykker. Jeg har brokket mig i flere indlæg herinde – at det nok var det ene med det andet  :blush:

Inderst inde ved jeg jo nok godt hvad det måske kunne være! Nemlig brugen af Crestor – som er et kolesterol sænkende medicin produkt. Jeg har fået det længe – faktisk over 1 år – en mindre dosis på 5 mg.

Min erfaring udi kolesterol medicin er ikke god! Der er ingen tvivl om at det er noget lort af stort format og noget man kun bør tage hvis der er et absolut stort behov for det. Jeg har prøvet de fleste mærker – Simvastatin, Pravovastin og nu Crestor. De to foregående produkter gik der ikke længe på før hovedpine,muskelsmerter og vredesudbrud satte en stopper. Efter ganske kort tid blev jeg mig selv igen – glad og fri for de åndsvage muskelsmerter.

De seneste par dage har mine fingre været hævede, gjort ondt – kan ikke holde ordentligt på noget – først den ene hånd og så den anden – sådan skiftevis.

I dag til morgen traf jeg beslutningen om at ophøre øjeblikkeligt med Crestor medicinen. Jeg tog min dosis i går aftes – jeg har 3 piller tilbage og dem vil jeg ikke tage. Jeg bestilte medicin i går aftes – men jeg undgik bevidst ikke at genbestille Crestor – allerede her vidste jeg at jeg ikke ville mere.

Loading