Google er min ven

Jeg bliver klogere og klogere på hvad der sker med mine hænder. Og faktisk kan jeg se jeg er på rette vej med de tiltag jeg allerede gør brug af. Dem vil jeg senere ligge en “opskrift” ind på.

Som indehaver at to styk svage hænder og som har givet mig forskellige problemer siden min skoletid i form af gentagne senehindebetændelser og hvor jeg i en lang periode måtte gå med specielle læder håndleds bind – som min mor løbene skiftede ud med nye når de blev for slidt – ja så er jeg sikker på det har indhentet mig igen. Denne gang sikkert for resten af livet, for jeg er ikke i tvivl om at jeg skal passe på fremover hvad jeg foretager mig.

Alt med måde – siger et ordsprog – og det bliver også gældende for mig. Jeg er nød til at tage alt med måde – så jeg ikke belaster mine hænder og arme for meget – fremfor alt skal jeg lytte mere til min krop, når den fortæller mig at nok er nok.

Alene belastningen at gå med beaglerne kan være et af problemerne og selvom jeg bruger hjælpemidler så er det jo en gentagen bevægelse hver dag, at skulle gå med dem. Det har jeg ikke tænkt at stoppe med – men det får følger for alt det andet jeg også gerne vil.

Da jeg i januar 2014 startede op på at hækle igen – var der gået mange år siden jeg sidst havde gjort det og selvom det føltes som at “komme hjem” at arbejde med garn og hæklenål – så arbejdede jeg jo bare derudad uden at stoppe op, tage ordentlige pauser og hvile mine hænder. I løbet af få måneder havde jeg fået sat et tæppe sammen – ved siden af det hæklede jeg også på 2 sjal og div. andre små arbejder – så jeg havde rigtig travlt – og det må selvfølgelig give bagslag.

Jeg har haft et forfærdelig efterår og vinter før det gik op for mig at alt har en pris. Man kan nemlig ikke både have mel i munden og blæse samtidig og det har været rigtig smertefuldt og kostet meget smertestillende – håndleds støtter og div. hjælpemidler til husholdningsbrug – fordi jeg fik ondt bare jeg så et løg der skulle hakkes. Jeg har med andre ord ikke været i stand til at lave ret meget mad og det har kostet på diabetes siden.

For at vende tilbage til udgangs punktet – så har jeg googlet en del – Jeg har også besøgt min søde læge som nu taler om operation og hvad har vi – men den del er jeg slet ikke parat til når jeg efterfølgende har tænkt det hele igennem – for der er INGEN garanti for at det nu også hjælper (ifølge lægen) – faktisk kan det vende tilbage og sikkert blive meget værre fordi der nu også er arvæv med i billedet – for jeg hører desværre til dem der har tendenser til at danne sådan noget uanset hvor meget der passes på. Derfor googler jeg og her er det så endeligt gået op for mig at jeg er langt fra den eneste som har disse problemer. Det kan læses op på div. forums, facebook og hjemmesider – som jeg er kommet forbi undervejs.

Senehindebetændelser eller generelt problemer med senerne i hænder, fingre, arme, håndled, skuldre – bare for at nævne mine egne problemer.

Jeg faldt undervejs over denne her: REPETITIVE MOTION PAIN  – direkte oversat til – GENTAGNE BEVÆGELSES SMERTER.

Den har jeg efterfølgende læst en del op på og fundet at langt de fleste symptomer passer på mig – ligesom at lægerne fejlagtig ofte forveksler den slags med Carpel tunnel syndrom – forskellige gigt lidelser – herunder leddegigt mv.

Mine prøver og røntgenbilleder viser at jeg ikke har gigt – hvilket er den største lettelse – derfor er jeg ret sikker på at mit problem er udløst af for meget hækling samtidig har jeg gået med beaglerne og lavet en masse andet uden at tage hensyn til mine hænder – det må jo derfor give det bagslag jeg har fået.

Hele året her af 2016, til nu, har jeg været meget påpasselig med ikke at overgøre tingene. Hvis jeg hækler og begynder at ane ømhed i en af mine arme er jeg stoppet øjeblikkeligt og har lagt det fra mig – så er der gået nogle timer før jeg så har prøvet lidt igen.

Det allervigtigste i min hver dag er at jeg hver dag kan gå med mine beagler – de har første prioritet og efterhånden som jeg fører regnskab over hvad der sker når jeg gør dit eller dat – så lærer man at prioritere rækkefølgerne.

Jeg havde jo udviklet nogle grimme seneknuder i mine håndled og disse er nu blevet mindre fordi jeg har lært at passe på. Jeg sørger for at mine hænder altid er varme – derfor går jeg stort set fast med back on track på begge mine håndled – det giver en behagelig varme uden at det overdrives.

Jeg ved jeg nu er på rette vej – det vil tage lang tid – og det vil aldrig gå væk – men med måde kan alt lade sig gøre.

 

cropped-cropped-DSC02077.jpg