Jeg har fået en del at spekulere over siden jeg var ved læge i mandags. Jeg er allerede skarpt i gang og det mærkes på kroppen, som gør oprør – af samme grund har jeg ned justeret min insulin indtag – for det sidste jeg skal have er lavt blod sukker – det er nemlig en meget ubehagelig tilstand.
Jeg har advaret min familie om at jeg kan blive “tung at danse med” forstået sådan at udvejret i mig ligger lige under overfladen. Jeg er vred på mig selv og er lige nu i en slags afmagts situation – men det vil passere og jeg vil komme ind i smult vande igen.
I går fik jeg besked fra Kolding – men jeg overvejer at droppe den – simpel hen fordi jeg nu selv tror at det er min diabetes den har været gal med. Jeg er lige nu nød til at koncentrere mig om at få det under kontrol – derefter må jeg se om det virker på mine hænder, arme og sener – før jeg går skridtet videre. Dette vil jeg også meddele min læge – for jeg har en mistanke om at hun også selv tror det hænger sådan sammen.
Nu er det snart Påske og fra i morgen er der ferie her i huset når Hr. Mand vender hjem fra arbejde. På vej hjem henter han Simon som skal være herhjemme i weekenden – for lørdag holder vi fødselsdag for Hr. Mand. Påsken skal bruges til afslapning og er vejret til det – nogle sysler i haven og gå ture med beaglerne. Fredag eller lørdag spiser vi påske middagen som Simon også skal hjem og være en del af.
