Jeg har indset at jeg ikke får det bedre. Mine fingre, hænder og arme har det af helvedes til. Nogle dage er gode og det er i ro for så at “springe” op bare fordi jeg bærer mine indkøb ind fra bilen. Eller jeg bærer to kasser med beaglernes våd foder ud i køkkenet for at ligge det på lager i “beagle skuffen”
Usikerheden med hvornår det er galt næste gang er ikke rar at bære rundt på – for det betyder at jeg ikke kan planlægge ret langt frem i tiden – for jeg ved ikke om mine hænder er “stået af” i morgen.
Jeg har lige haft 3 næsten søvnløse nætter – hvor begge mine arme, skuldre, hænder og fingre sov og samtidig blev der sendt jagene smerter ud i hænderne. Sidste nat har jeg så til gengæld haft ro på og her har jeg storsovet. Mine arme er i dag i fin forfatning – jeg har kunnet køre en lille tur i bil til Brugsen og fået handlet lidt. Men det lurer lige under overfladen og det kan meget vel være tilbage i aften – såå om jeg tager den med ro eller ej kan komme ud på et – for det lever sit eget liv.
Først i februar skal jeg til læge med hensyn til det – og her vil jeg bede om en undersøgelse for carpal tunnel syndrom – for det er jeg efterhånden ret sikker på det er. Skulle denne undersøgelse vise at være positiv – må jeg tage operationen med i stiv arm – for jeg kan ikke leve med det her på ukendt tid.
Jeg har allerede snakket det igennem med familien – for bliver jeg opereret er jeg ude af stand til at gøre ret meget – da min hånd jo så skal have absolut ro til at hele op igen. Derfor skal det planlægges i mindste detalje – hvordan vi kan gribe det hele an.
Men beslutningen er truffet – viser det sig at være carpal tunnel syndrom – så vil jeg lade mig operere 😎
