Der gik da lige 14 dage – sådan hurtigt !
Vi nyder dagene sammen og får da også lidt fra hånden ind i mellem.
Hr. Mand har fået klippet hæk og fået alt afklip på genbrugs pladsen. Han står mest for maden lige nu så jeg kan skåne mine arme mv. Men jeg rammes da af anfald og det er første gang det sådan rigtig sker i sommer perioden – og nu har det også ramt mine knæ – på samme side i hvert knæ og det gør at jeg ind i mellem må kravle op af trappen om aftenen og når jeg skal på toilettet – som jo (selvfølgelig) befinder sig ovenpå.
Der har også været dyrlæge besøg på vores liste – da Oscar pludselig fik akutte problemer med anal kirtlerne – noget han aldrig har haft i sin snart 10 års levetid. Vi måtte til en anden dyrlæge akut – grundet ferie (som vores normale dyrlæge samarbejder med ) – men det endte med at han 4 dage senere, måtte bedøves og have anal kirtlerne skyllet ud – samt lagt antibiotikum ind – da vores dyrlæge vendte tilbage fra ferie. Samme dag måtte også Charlie i bedøvelse da han havde fået en grim øre betændelse – så det var lige en regning på små 4000 kr.
Vores sommer underholdning er Badehotellet – som vi har genset – havde sæson 1-2 og så købte jeg sæson 3-4 – så lidt sommer har det jo været derigennem.
Simon har været hjemme ind i mellem – så har vi hygget med god mad og en film og han har gået med beaglerne sammen med Mathias – så forældrene kunne slappe lidt af på det plan.
Jeg får læst lidt krimi og hæklet på jule cafe gardinerne hen af vejen. Det gør nemlig ingen forskel på om jeg lader være med at hækle/strikke – mine hænder rammes af anfald uanset hvad og nogle gange kan det lindre at hækle lidt og lade det varme uldgarn løbe mellem hænderne.
Vi har også fået lagt nye kloak rør som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Det endte med at de måtte brække kældergulvet op og føre rørene sammen et andet sted. Rørene kom i og tilsluttet og dagen efter blev gulvet lavet igen. Der har så siden været en og fuge det op så det er blevet pænt igen. Det har virket og det er nu meget bedre med udtrækket fra toilettet – så det er rart det er færdigt.
Nu er der så “kun” 1 uge tilbage af ferien før Hr. Mand igen skal på arbejde og så er der jo Simons fødselsdag – samt operationen som nu er rykket frem til den 17. i stedet for den 18. – men det afhænger af hvad lægen siger til blodtrykket som skal være under kontrol.