Fredag d. 2/9 sagde vi et sidste farvel til vores Oscar – han blev 15 år. Det var en trist, trist dag – men vi gjorde det af hensyn til ham. Vi må bare komme til os selv igen på et tidspunkt.
Netop det at miste et højt elsket familie medlem er noget man aldrig overvinder og kommer over. Det gælder både et menneske som et højtelsket kæledyr som Oscar.
Oscar fik 15 gode lange år hos os – og har i modsætning til så mange andre hunde aldrig haft en anden ejer end os og aldrig blevet kastet rundt med.
Jeg ved jeg lyder en kende streng nu – men jeg har nul tolerance over for folks køb og smid væk mani – som vi nu ser konsekvenserne af fra covid pandemien – hvor folk i lind strøm skaffede hunde og katte fordi de skulle trøstes nu vi allesammen var i lockdown uha da da – mange af de samme mennesker har nu travlt med at afhænde deres kæledyr på div. internater rundt om i Danmark. Det er jo ikke et køleskab man køber og ikke vil have alligevel – det er levende væsner med følelser SÅ ER DET SAGT.
Heldigvis er jeg/vi ikke den slags hundeejere 😉
Jeg skal ikke komme nærmere ind på årsagen om Oscar – det er for hårdt at berette om lige nu – men han blev indhentet af alderen. 24/8 – rundede han 15 år – og så gik det pludselig ned af bakke fra den ene dag til den anden. Det var så hårdt at se på at han bare faldt sammen og ikke kunne mere. Til sidst holdt han op med at spise og så vidste vi at løbet var kørt. Undervejs var jeg løbene i kontakt med vores søde dyrlæge – og da jeg ikke længere kunne få ordentlig kontakt til Oscar fredag morgen – vidste jeg at det måtte slutte her.
Kl. 12:35 fik Oscar fred – det hele skete uden nogen former for dramatik og Oscar var rolig igennem hele situationen.
Han bliver kremeret – ligesom Charlie – og vi får hans urne tilbage som skal stå ved siden af Charlies.
Nu er der 1 beagle tilbage af mit pack – Darwin – og nu handler det om ham og at han får nogle gode år endnu i den tid han har tilbage.
Hvil i fred elskede Oscar
