I december sidste år startede jeg op på en ny insulin – en af grundene var at jeg ikke længere kunne få tilskud til den gamle type insulin – og der skulle ligesom ske noget nyt.
Jeg er siden da blevet øget 1 gang i antal enheder – og denne nye type insulin skal jeg kun tage en gang om dagen – om morgenen og ca samme tidspunkt. Jeg tager dosen fordelt i begge lår – da min erfaring har gjort at mere end 50 enheder i samme lår er lidt ubehageligt.
Jeg har siden da fået taget nye blodprøver i marts – som viser at jeg lige nu ligger et godt sted – da langstidsprofilen er faldet til et fornuftigt leje – der er stadig noget vej endnu – men til nu fastholdes den dose jeg får. Jeg skal så i slutningen af maj – først i juni have taget nye blodprøver igen – lige før Pinse.
Udover at mit blodsukker er forbedret – så har jeg fået det meget bedre uden jeg lige kan sætte fingre på hvorfor – men jeg befinder mig rigtig godt på den nye insulin. Jeg har også gennem 1 års tid tabt 8-9 kg – uden at gøre andet end at skære ned på min aftensmad, og det er der en grund til.
De to gange jeg blev ramt af covid – har gjort en del ved min appetit – fordi jeg mistede min smags/lugtesans. 1 gang jeg havde corona tilbage i feb/marts 2020 og lige før vi kom i lockdown – da begyndte jeg først at få smags/lugtesansen tilbage i efteråret 21. I marts sidste år fik jeg endnu engang covid – denne gang omnikron varianten og mistede smags/lugtesans igen. Dette har jeg endnu ikke fået optimalt tilbage nu her 1 år senere. Jeg er vaccineret 3 gange – samt fået en booster i november sidste år – så 4 gange i alt. Det har klart gjort at omnikron ikke gjorde mig så syg – men alt har en pris og hos mig er det tabet af smags/lugtesans der har været det værste efterslæb.
Når man ikke kan smage eller dufte noget så godt – så spiser man bare for at overleve. Jeg har med andre ord ikke nogen særlig madlyst og derfor er i sær aftensmaden noget jeg stadig er ret ligeglad med. Jeg laver selvfølgelig mad – og de andre i husstanden smager den til ind i mellem da jeg er skrækslagen for at komme for meget af dit eller dat i da jeg jo ikke kan smage tingene så godt – risikoen for oversaltning er stor f.eks.
Jeg er jo primær kaffedrikker – og det er ret synd for kaffen – for jeg har ikke tal på hvor mange kopper jeg har hældt i vasken fordi kaffen smagte af jern/metal – ja sågar tjære. Derfor skifter jeg også mellem de forskellige kaffetyper og jeg glæder mig vildt til igen at kunne dufte en nylavet kop kaffe.
Jeg håber jo jeg med tiden genvinder min tabte smags og lugtesans – men helt ærligt så har jeg faktisk vænnet mig til det og jeg tror jeg vil få nogle mindre chok hvis det pludselig går op for mig at nu kan jeg smage mere end tidligere.