Ja den går ikke længere – mere er der sådan set ikke at sige om det.
Jeg er på grund af min senehindebetændelse som nu er blevet kronisk – tvangsindlagt til en lang pause.
Jeg har erfaret alvoren – at hvis ikke jeg passer på, så vil senerne tage varig skade – måske er det allerede sket – det vides ikke i øjeblikket.
Alt hvad jeg foretager mig uanset om det er at hækle en omgang, smøre et stykke brød, tage mine strømper på, løfte tallerkener ud af skabet, holde el piskeren når jeg rører fars til frikadeller, hakke løg og andre grønsager – kort sagt alt hvad jeg skal gøre med mine hænder – så går der ikke længe, så rammes jeg af den forfærdelige sviende smerte i mine håndled. Smerterne er der konstant lige nu også når jeg er i ro og hvad værre er, så hjælper pamol eller panodil ikke særlig godt mere – med andre ord – det er blevet alvorligt.
Jeg skal tænke flere hjælpemidler ind i billedet og er i gang med at skabe et overblik. Det gælder også familiens daglige madindtag, som jeg skal til at tænke ind, så jeg undgår at hakke og snitte så meget som muligt.
Nu ser jeg tiden an – men forventer at det vil vare mindst dette år ud og måske for altid afhængig af udfaldet.
Lige nu har jeg selvfølgelig ondt af mig selv – jeg er vred over at jeg skal sættes tilbage på den her måde og er faktisk ret pissed over at andre uden hånd problemer bare kan og kan og kan blive ved – det pisser mig i den grad af 👿 Jeg er mere en glad for at min far ikke oplever det her – det ville han slet ikke have kunnet håndtere. Min familie støtter mig så godt de kan og jeg har da oplevet at Hr. Mand er mere end bekymret over det her 😥
Men samtidig ved jeg også at jeg kommer op og stå igen og finder andre muligheder – men lige nu rager det hele mig en fjer – jeg tænker kun på mit helbred og at det skal blive bedre igen – samtidig kan jeg glæde mig over at alt springer ud udenfor 😎
