Efter som jeg har pakket mit garn af vejen – er det som om den sidste kreativitet er blæst helt væk.
Jeg sidder der og sidder – klapper lidt på dit og dat – går til og fra – planlægger “at i morgen gør jeg det her” – men intet sker 🙁
Jeg passer de ting jeg skal – med mine beagler – planlægger aftensmad – får vasket op – får støvsuget og den slags ting – og så sidder jeg der og glor på PC skærmen – zapper lidt fra dit til dat – tænker – “nå nu er der sket det og det” og så tænker jeg ikke videre over det mere. Nogle gange snakker vi tingene igennem ved aftens bordet – eller når Mathias sætter noget i gang. Men ellers tænker jeg ikke videre over ret meget.
Jeg går i seng om aftenen – sover – står op – gør de ting jeg skal – hele dagen igennem – for så at starte påny dagen efter. Hmm jeg fornemmer at den mørke tid kommer mere og mere snigende og med det – så lukker jeg i på mange punkter – det er der som sådan intet nyt i – sådan er det hvert år.
Mine hænder og arme lever deres eget liv – nogle dage fungerer de fint – for andre dage at volde mig mange problemer – når jeg ikke kan smøre et stykke mad eller lukke pålægs pakkerne op – røre i gryderne eller holde på småting, ja så er min lunte ret kort og jeg bliver ofte irriteret.
Som noget nyt – fik jeg pludselig en betændelses tilstand i mit venstre knæ. Det startede om natten – gjorde sindsygt ondt og da jeg var oppe på toilettet var knæet omkring den øverste del af knæskallen ild rødt og varmt. Dagen efter måtte jeg tage smertestillende – for beaglerne skulle jo luftes. Et par dage efter var det igen væk – men der var et ret ømt punkt – lidt a la det jeg oplever i mine mellemste fingerled – hvor ledkapslen er øm og jeg bare ikke skal slå mine fingre imod nogensteder. Dette er en permanent tilstand – men man lærer at passe på, så du for så vidt, undgår at støde ind i ting med fingerne, det meste af tiden. Som altid hjælper varme godt – mine hænder må ikke blive kolde – for det sender virkelig olme smerter ud gennem dem.
Jeg forsøger dog så vidt muligt ikke at love mig selv for meget – det er jo nok den værste ting man kan gøre, for udfaldet er jo at den eneste det går ud over er dig selv.
Jeg nyder dog gå turene med beaglerne i sær når vejret er godt og hvor man rigtig ser naturens farver falme. Jeg sidder også stadig ude på gode dage – tager min kaffe med derud og får noget frisk luft på den måde.
I dag er der gået en måned siden Hr Mand fik fjernet galdeblæren. Han er stadig mærket af det – men det går fremad stille og roligt. Den forstørrede prostata får han nu medicin for som hjælper med at få tømt blæren. Det betyder dog han skal til kontroller ind i mellem – men lige nu går det godt. Han starter på kursus i Odense – hver mandag om aftenen frem til det tidlige forår hvor han så skal til eksamen. Udover det også et lille lyn kursus – torsdag aften samme sted. IT branchen rykker sig jo hele tiden – så derfor skal der hænges i for at følge med.
