Natten til i dag har bare ikke være nådig mod mig. Jeg har hostet i et væk fra jeg gik i seng og stort set hele natten – kun afbrudt af enkle blund ind i mellem for så at vågne med hvæsene lyd fordi jeg ikke kunne trække vejret. Min stakkels husbond har heller ikke kunnet få ro for mig 🙁 – og i det hele taget har jeg “underholdt” hele huset.
Beaglerne har lidt omgangs syge i øjeblikket og i nat var det Charlie der var urolig og måtte i haven nogle gange – så alt i alt ikke en nat der går over i historien.
I dag går det bedre selvom jeg er træt med træt på – så dagen er tilbragt i min otium stol som jeg kan vippe tilbage og slappe lidt af ind i mellem.
Appetitten er på vej tilbage – feberen er væk da antibiotikaen nu gør sin virkning. Med det kommer jo også bivirkningerne – så i dag kan jeg sige at svimmelhed er noget af det samt lidt løs mave. Håber ikke det bliver værre så går det vel også.
I næste uge vender manden tilbage på arbejde og Mathias skal i skole igen – dog kun mandag og tirsdag da lærerne skal på noget fælles tur og undervisningen er derfor lukket resten af ugen.
Så Simon hænger på beaglerne da jeg ikke vil være rask nok til at kunne gå med dem – vi må se at få et samarbejde så godt som muligt og så må jeg hvile det jeg kan ind i mellem.
Betændelsen sidder i bronkierne og var trukket ud i lungerne – men det er heldigvis på retur nu.
—————-
Meget a pro det – så er det lige i dag 2 år siden jeg mistede min far – officielt døde han af – ja lungebetændelse. Men min far var en meget svækket og syg mand som ingen kræfter havde at kæmpe med. Jeg tænker rigtig meget på ham i disse dage – efter planen ville jeg have været på kirkegården i dag – men sådan kunne det desværre ikke blive – så det må lige udskydes en uges tid.
