Ja – jeg har pakket mit garn væk – foreløbig ned i det værelse der har tilhørt min ældste søn og som han stadig sover i når han er hjemme. Men det er næsten væk fra mit åsyn så jeg ikke ser det så meget.
Jeg har vurderet at mit helbred går forud for det sjove at nørkle med garn. Jeg vil nemlig ikke gamble med helbredet som in sats – fornuften må råde. Langtidsvirkningerne af senehindebetændelse er nemlig ikke så gode og med tanke for at få ødelagt mine sener permanent – så er der lagt op til et skræk scenarie 😯
Lige nu føler jeg mig MEGET tomhændet og ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op – men i grunden er det jo ikke anderledes end det har været gennem masser af år hvor jeg ikke rørte en strikkepind eller hæklenål og end ikke have i tankerne at jeg skulle sådan noget. Så det her er lige en hurdle jeg skal over – ligesom alle de andre bump man møder på sin vej – kommer over og kommer videre.
Lige i nuet kredser mine tanker selvfølgelig rundt i hovedet på mig – for hvad skal jeg nu?? Skal jeg bare sidde der og sidde? – spille computer spil? Hvad lavede jeg i grunden førhen? – Det er lige det jeg skal gøre op med mig selv :;
Jeg er rigtig glad for at den lyse tid er kommet og vi snart kan være mere ude – det vil jeg da benytte mig af og måske jeg så får nye ideer? Jeg plejer nemlig ikke gå rundt og ærgre mig for lang tid – det er livet for kort til – og ja mon ikke der viser sig en løsning?