Så har vi taget hul på den første efterårs måned. Faktisk kan jeg godt lide september måned, for jeg kan godt lide at se når naturen forandres og løvet begynder at ændre farver til de der varme efterårs farver. September kan sagtens blive god og hvor vi stadig kan være i haven – dog sikkert nok med en trøje på – men jeg har det så sådan at jeg vil hellere fryse lidt og tage en trøje på – end have det så varmt at man ikke kan tage mere tøj af.

I dag har jeg også siddet i haven i eftermiddags solen og nydt det sammen med Oscar – for sønnen var på gå tur med de andre to og grundet Oscars dårlige bagben er han ikke meget for at gå tur om eftermiddagen – men foretrækker at trisse rundt i haven i stedet for.

Hr. Mand kom fra arbejde – klædte om – og kørte på genbrug med vores afklippede græs og for at købe en ny spade, da den anden knak for et par dage siden. Så kom han sørme hjem med 2 store plastkasser – så jeg nu kan få orden på alle mine hæklede tæppe lapper og bedre danne et overblik over hvor mange jeg har fået lavet. Det går jeg i gang med i morgen.

Simon kommer hjem på weekend i morgen og så er det meningen vi skal se den nye filmatisering af “Junglebogen” – Vejret skulle vist ikke blive så godt i weekenden – så godt vi har adgang til at kunne streame de film og serier vi gerne vil se. Det er noget vi benytter os rigtig meget af her i huset – da vi ikke længere har TV signal, for vi syntes TV er blevet så ringe og derfor ikke noget vi længere vil betale os til. F.eks. så vi også Melodi Grand Prix via nettet på den måde.

snoopysep

Loading