I dag bliver min yngste søn 24 år.
Da det er lørdag har vi fejret ham gennem dagen og vejret har været med os – da det endelig viste sig fra en fornuftig side – med lidt skyer og sol – men dog køligt – med tanke for årstiden. Temperaturen var sandelig en hel anden da Mathias kom til verden for 24 år siden og hvor vi kunne gå i shorts og bare ben. Der har været flere år senere hvor det har været rigtig varmt og solrigt – så i år må siges at være den hel omvendte verden.
Nuvel – det har ikke ødelagt vores fødselsdag og den startede op til morgen, hvor vi fik leveret morgenbrød fra en bager der sender ud online. Det var bare at få luftet beaglerne og så var vi klar med det store morgenbord/formiddagsbord.
Knægten fik sine gaver og fødselsdags sang. Om eftermiddagen fik vi kaffe og chokolade scones. Og så gik drengene med beaglerne.
Derefter lavede Hr. Mand og jeg i fællesskab den salat vi skulle spise til de sparreribs som fødselaren havde ønsket.