Jeg ved godt jeg er

i god tid — Normalt er Jul ikke noget jeg overhovedet spekulerer på i juli måned – meen – denne gang er der en undtagelse. Vi ved alle at julen varer længe og koster mange penge – som der så smukt står skrevet i “Højt for træets grønne top” og det er netop det , som det handler om “mange penge”.

Det handler om vanilje – vanilje priserne er nemlig så høje nu – at jeg er svært bange for at det får et ekstra hop opad når perioden oktober-december indfinder sig – faktisk er priserne på vanilje steget 2.900 % de seneste 5 år og det skyldes at, mange cykloner i den senere tid har hærget Madagarskar hvor den ægte vanilje kommer fra.

Jeg har derfor været ude og købe lidt til gemmerne. I stedet for vanilje stænger har jeg købt ren vanilje pulver – så man ikke skal skrabe indmad ud af de her stænger (må tænke på mine hænder) og med pulveret går stængerne jo heller ikke til – selvom man kan anvende disse til mange ting.

Prisen jeg har givet er 27 kroner bøtten – det samme produkt koster alt lige fra 27 kr. og helt op til 150 kr. alt efter hvor du køber det – der er vildt meget forskel fra forhandler til forhandler – så det bør man også have in mente.

 

Udover det har jeg også købt mandelmel – som jeg ind i mellem bruger en del af. Sidste år fik jeg fat en en masse 125 grams poser i Aldi til en billig penge – i Brugsen koster sådan en pose 50 kroner – men her blev de købt for 20 kroner. Jeg har haft det liggende frem til maj – hvor jeg brugte den sidste pose.

Denne gang har jeg købt i 400 grams poser og givet ca 37 kr pr 100 gram – lidt dyrere – men til gengæld er det en fedtreduceret økologisk mandelmel.

 

 

 

Loading