Sommeren går på hæld og de første efterårs tegn har vist sig. Jeg kan rigtig godt lide efteråret – og de dejlige farver der viser sig i naturen. Tiden bliver mere til indendørs sysler og hygge i stearin lys skær – samt ind i mellem være ude i godt vejr, som sæsonen også bringer med sig.
Sommeren 2018 går som tidligere skrevet ikke over i min historie bog – den har været hård med al dens sol og tørke og det har sat sine spor på naturen – heldigvis har vi haft en del regn og vores græsplæne er atter vågnet op – men buske og planter er endnu ikke kommet sig fuldstændig. Jeg håber lidt på en rigtig vinter denne gang – det kunne være rart med en gang sne eller to – så naturen kan blive renset op.
Fra næste weekend går Hr. Mand på ferie i 14 dage – det er vist på tide med lidt “sommer ferie” – han vil igen holde ferie op under Jul – så vi sammen kan beslutte hvordan vores Jul skal sættes sammen i år.
Jeg planlægger ikke noget – for både jeg og Simon var syge i julen sidste år og der måtte vi kassere al vores julemad – ikke lige så godt i de her “stop madspilds” tider – men sådan måtte det nødvendigvis være. Derfor planlægges mad mv. først i sidste øjeblik denne gang.
Udover det skal ferien bare bruges som afslapning for Hr. Mand – men vi skal lige have vores Oscar til dyrlægen – hvor han på mandag (10/9) skal i narkose og have fjernet en knude fra det ene forben. Det kan der følges med i på beaglepack.dk når vi når dertil.