Jeg er hårdt ramt af min gigt sygdom i hele kroppen i øjeblikket.
Omslaget fra det lune vejr i april til det her kolde blæsende vejr vi har lige nu, gør mig ikke godt.
Jeg går ture i blæsende strid vind i ført tyk trøje og vinterjakke – samt handsker. Alligevel går det bare af H til.
Indendøre har jeg trøje på – mine håndleds varmere og gode varme sokker og ligegodt hjælper det.
Ingen tvivl om at vejret påvirker det her negativt – eller rettere sagt er det vel luft trykket den er gal med når barometeret falder til dårligere vejr. Solen kan jo sagtens skinne selvom barometeret står på dårligt vejr.
De seneste dage er det kommet og gået – i går havde jeg det fornuftigt – for så i dag at været rigtig skidt.
Det sidder i alle leddene i kroppen – ikke kun arme og hænder – i mine hofter, mine knæ – mine fødder – min ryg – ja overalt – udover det har jeg, en influenza ligende tilstand – for ikke at tale om den hovedpine der også indfinder sig. Ved 16 tiden har jeg konstateret at jeg også har fået feber – så det er helt vildt i udbrud.
Jeg er dog stædig nok til at bevæge mig trods alt – så jeg går med beaglerne uanset hvordan jeg så end har det – jeg får også lavet lidt her og der i huset, med indlagte pauser – for det er ikke godt bare at stille stille.
Mit håndarbejde ligger hel stille – men til gengæld ser jeg fjernsyn og læser – samt spiller mine spil ind i mellem.
Lige nu læser jeg denne her spændende bog: Tvunget til tavshed af Linda Castillo – så tankerne kan komme lidt væk fra smerterne.