Jeg indrømmer med det samme – at dette år til nu har været virkelig tungt og nogle gange kunne man ønske sig tilbage til 2019 før alt det her kom flyvende ind over os alle sammen. Jeg mener naturligvis en bestemt virus (Covid-19)
Det er svært at bevare overblikket når man gang på gang kan læse eller høre om corona fra både ind og udland. Man bliver påvirket og selvom man lader som ingenting – så lurer det konstant i baghovedet – udover det er der også alle de retningslinjer der skal overholdes for at vi kan bevæge os nogenlunde rundt.
Året er allerede 4 måneder gammelt og alt har handlet om den her virus. Hr. Mand har haft fødselsdag. Mathias har om under en uge – og jeg har i maj. Selvom om det her ligger under overfladen – så holder vi vores mærkedage og vi sover også godt om natten!
Mathias har ikke ønsket noget stort – men vi vil selvfølgelig fejre ham.
Tiden her lige nu minder om de april dage for 27 år siden hvor han kom til verden og alt bare var helt ny udsprunget – alle de dejlige grønne farver rundt om os – og det er lige nu der hele min fokus ligger – at naturen vågner til nyt liv og det er forår på kalenderen.
Hr. Mand er igen startet på arbejde – det skete i går – også derude bærer situationen præg af den “gæst” vi har på besøg lige nu. Der er lavet god afstand til den enkle medarbejder – ja selv i kantinen sidder de ved hvert sit bord og der er madpakker med hjemmefra – da meget derude stadig er lukket ned – blandt andet kantinen.
Jo meget er anderledes – det kan vi ikke komme udenom og jeg håber da at når vi når Simons fødselsdag i august – at landet ser bedre ud
