Har bagt biscotti i dag og de blev super gode.
Opskriften er nem
125 g. mel
120 g. rørsukker
1 tsk. bagepulver
vanilje
lidt salt
1 æg
½ dl stærk kold kaffe
50 g. groft hakket mørk chokolade
60 g. groft hakkede mandler
Bland de tørre ting og tilsæt mandler og chokolade.
Saml derefter det hele med æg og kaffe
Lav stænger af dejen – der bliver to stænger af denne portion. Og bag dem i varmluft 180-190 g, ca 25 min. afkøl stænger 15 min. og skær den derefter i 1 cm tykke skiver. Kom dem tilbage i ovnen og bag dem yderligere 5-8 min til de er tørre.
Afkøl og kom den i en lufttæt dåse. Kagerne kan holde sig ca 2 uger.
Jeg lavede en dobbelt portion og brugte mere mel end opskriften siger – så her må man lige prøve sig frem – da mel typerne er forskellige. Jeg bruger Amo (den gule) – Jeg kom heller ikke hele kaffen i da jeg så skulle have brugt mere mel igen.
For ikke at kaffen blev for besk brugte jeg nescafe cream (som er min foretrukne kaffe) – 2 tsk. til 1 dl. kold vand – Lad kaffen stå lidt og trække – før den bruges.
TIP – stil kagerne oprejst når de skal tørres i oven efter de er skåret ud. Jeg brugte en mørk chokolade 70% m/ orange.