I går 10/8 rundede vores ældste søn en milepæl da han blev 30 år. Tænk jeg har nu et “barn” som er trådt ind i 30’erne WOW
Jeg fatter ikke hvor tiden blev af? – men det er jo en del af livet – men med ens børn føles det ekstra underligt – for man syntes jo ikke det er så længe siden de kom til verden vel?
Nuvel jeg må så også sige at trods Simons autisme som selvfølgelig volder ham visse problemer – så har han udviklet sig til en ganske fornuftig ung mand 😀 – Det er vi stolte af som forældre – da det er OS der har formet ham til det han er i dag – igen takker jeg de højere magter for den hjemmeundervisning han fik herhjemme i sine sidste skoleår.
I går var derfor en glædens dag som Simon fejrede herhjemme hos os.
Vi gik lidt amok med gaverne – for det var jo en rund dag – så derfor var der mange gaver på bordet – som han åbnede i etaper i løbet af dagen.
Vores far måtte jo på arbejde – så derfor spiste sønnerne og jeg brunch og hyggede. Vejret holdt sig fornuftigt så Dannebrog kom op om morgenen.
Så vendte far hjem fra arbejde og så skulle aftensmaden i hus. Vi fik hamburgerryg m/grønlangkål, kartofler og gulerødder (fødselarens ønske) Til det drak vi lambrusco.
Bagefter pakkede Simon resten af sine gaver op.
Han fik en Tefal optigrill XL samt bage/stegedelen til den. Så fik han en riskoger, bukser, en wallet til kreditkort og covers til sin mobil. Udover det silikone børste til grillen og en silkone kniv så belægningen ikke tager skade.
Simon gav sig selv en ny bær bar computer – da han spottede en på tilbud og slog til.
Senere på aftenen fik vi marcipankage – for Simon er generelt ikke glad for kager – men den har kan han godt lide. Resten af aftenen hyggede vi med at se film.