Denne brownie kage er uden tvivl den bedste jeg overhovedet har lavet. NØJJ for en himmerigs mundfuld og meget bedre end at spise chokolade.
Den er bagt i min tefal optigrill indsats som jeg var virkelig spændt på.
200 g. mørk chokolade (jeg brugte summerbird 61 % da det var det eneste jeg havde på lager)
125 g. smør
Chokolade og smør smeltes i en gryde eller mikro ovn og afkøles
4 æg
150 g rørsukker
100 g brun farin
2 tsk vanilje
piskes hvidt og skummende
Chokolade/smør blandingen røres i æggemassen.
100 g mel og 4 spsk. kakao – sigtes og vendes i ægge/chokolade massen.
Tefal indsatsen smøres med smør og dejen tilsættes.
Optigrillen sættes på temperatur GUL (rare) – og kagen bages ca 20-25 min. Der skal holdes øje med den.
Mærk efter med en tandstik eller kødnål – der må ikke hænge dej ved.
Afkøl kagen og skær den i stykker med en egnet kniv der er beregnet til nonstik belægning.
Kagen er bedst når den hentes fra køleskabet og kan holde i flere dage (hvis man kan holde fingrene fra den)
Jeg må virkelig slå et slag for min tefal optigrill – ikke kun bage/mad indsatsen – men også selve grill delen. Vi laver rigtig mange ting i den her optigrill og den er således blevet en uundværlig del af vores kostplan. Indsatsen har højnet brugen meget – vi har lavet tærte, pizza, forskellige kager, koteletter i fad mv. Dejlig strømbesparende da man ikke skal varme ovnen op.