Det er Påskedag og det meste af Påsken er gået. På tirsdag er det atter hverdag.
Mine planer med Påsken er slet ikke forløbet som jeg havde forestillet mig – da jeg og resten af familien blev ramt af covid. Det er omicron varianten og nu her i skrivende stund er der gået 14 dages tid ca. og jeg er stadig ikke på toppen. Selve smitten og sygdommen er passe – men jeg har nogle eftervirkninger som ikke sådan lige er til at få has med.
Træthed/ugidelighed er et af dem – smags/lugtesansen er ramt i stor stil – og min hals vil ikke hele op – jeg får ind i mellem hosteanfald og halsen er irriteret. Trætheden er langt den værste og det er også den der har sat stopper for min gøren og laden. Det er kun de mest nødvendige ting der bliver gjort og resten af tiden bruger jeg på at slappe af og komme mig. Den aller vigtigste del er dog at jeg får min søvn, for ellers hænger ingenting sammen.
Simon er dog hjemme – han kom ind i onsdags og han har hjulpet med af gå med beaglerne blandt andet. Han gik heldigvis fri af covid i denne omgang.
Vi har dog fået mad og hygget os hver dag – men ingen store påske anretninger er det blevet til denne gang. Det eneste jeg har givet mig af med er at bage brød – og så har vi spist ganske almindelig mad som vi har taget ude i køkkenet og taget med ind til spisebordet.
Det bare at tage maden i køkkenet startede da Hr. Mand blev ramt af covid som den første og det er faktisk så rart at vi bare er forsat på den måde – og det tror jeg er kommet for at blive – ingen bord dækning og dermed nem oprydning.
Beaglerne er også blevet sørget for – med deres mad, som jeg også får lavet og de behov de nu har hver i sær.
Heldigvis kan mine planer jo spredes ud til senere – for det bliver jo også bededag, pinse mv. og til den tid er jeg forhåbentlig gået mere i orden.
