Snestorm i Danmark

Vores lille land er blevet ramt af voldsom sne. Det har sneet mere end 1½ døgn og jeg har målt mig frem til at vi har fået mindst 15 – 20 cm sne i vores område. Det er så føget godt sammen her og der – så sneskovlen har været på over arbejde. OG i tilgift en hund der under ingen omstændigheder skulle ud – NÆ og NEJ – men heldigvis kunne han da ordne sit foretagende ude i haven, mens han vadede rundt i sne til op til skulderne.

I dag var jeg ude og skovle sne så vi kunne komme lidt rundt – også skraldespanden måtte graves fri.

Vi vidste godt den var på vej – snestormen – så havde bevæbnet mig med mad mv. så ingen af os skulle ud efter noget. Jeg har selvsagt bagt brød af to omgange så vi ikke løb tør for det.

Nu lysner det igen – da snevejret, nu er stoppet for denne gang.

Til morgen tog jeg lige lidt billeder – mens Darwin var ude og gøre sit toilette.

 

Loading