I dag kan man i Fredericia Dagblad læse om en cyklist der har fået brud på nakkehvirvlerne. Denne cyklist er min mand.
Hverdagens trummerum blev pludselig afbrudt og tog en ny drejning i går hen under aften.
Jeg gik med en mærkelig indre uro – havde på fornemmelsen at noget ville blive ændret – sådan en fornemmelse man ikke kan forklare. Jeg ventede med aftensmad på vores far, der skulle vende hjem. På grund af det gode vejr havde han valgt at cykle de 25 km han har til sit arbejde og hjem igen. Men han kom ikke – og jeg ventede og ventede og min uro blev større og større. Han er bare punkteret tænkte jeg flere gange.
På et tidspunkt ved 18 tiden står jeg ved vores stuevindue og her ser jeg ambulancen drøne forbi oppe på hovedvejen tæt på os. Med en meget mærkelig uro kobler jeg op på den internet side hvor jeg via GPS kan følge manden når han cykler. Den viste han var hjemme?? – Hmmm
Der gik lidt tid – så kiggede jeg igen og nu var han pludselig på vej tilbage mod Kolding???
Vores drenge kom til og jeg fortalte om den her uro og i det samme ringede mobilen. Det var politiet som fortalte at min mand havde været udsat for et uheld. Han havde overset en holdende bil og var for fuld skrue kørt ind i den.
Jeg ringede til Kolding sygehus – men her var han ikke – han var overflyttet til Odense på grund af pladsmangel. Ringede til Odense og fik endelig kontakt at han var der. Han var nede og blive scannet.
Senere ringede manden selv og fortalte lidt om hvad der var sket – og at de beholdt ham derovre for natten.
Behøver jeg at sige at jeg ikke fik noget natte søvn!
I dag er brikkerne faldet på plads og han går nu en lang sygemelding i møde.
Der er brud på nogle nakke hvirvler og en række skævheder, slag og revner i rygsøjlen. Udover det er 3 tænder slået løse og han er blevet syet i over og undermund indvendigt.
Han er nu igen overflyttet til Kolding og her er beskeden at han ikke må gå rundt – ikke engang på toilettet. Han skal muligvis have korset på så ryggen ikke får skævheder, men får roen til at komme sig.
Jeg besøger ham i morgen – vores drenge er ude af den og jeg har ikke kunnet forlade dem – selvom er jeg segnefærdig af træthed efter en normal dag med luftning af beaglerne, indkød – køre Mathias i klub osv. Jeg har ikke spist så meget i dag og i aften vil jeg bare slappe af foran fjernsynet og se om jeg kan finde lidt hygge ved det.
Jeg har 3 gangen i dag talt med min mand – han er heldigvis ved godt mod og jeg er så taknemmelig over at det ikke gik værre – jeg tør slet ikke tænke på hvordan det kunne have endt.
Cyklen – som efterhånden står i 15.000 kr. klassen blev stillet bagved et hus tæt på hvor ulykken skete – den har Mathias og jeg i dag fragtet hjem og den ser ikke køn ud – vidner om et voldsomt sammenstød. Men nu står den her under vores tag igen og skal laves på et tidspunkt. Lige nu gælder det manden.
Han går med al sandsynlighed en lang sygemelding i møde – det er hans arbejde indforstået med – så vi kan tidligst vurdere det hele når Jul og Nytår er overstået og hvordan hans helbredelse skrider frem.
Det mest grimme ved det her, er at manden to dage forinden drømte at han kørte ind i en bil og fik skadet ryggen – Jo der er mere mellem himmel og jord – lidt uhyggeligt ikke??
