Der er kun 5 dage tilbage af det gamle år – så banker et nyt på. 2015 hmm. Jeg har absolut ingen forventninger til det nye år. De seneste års begivenheder har lært mig at lade være med at skrue blusset for højt op. Jeg er med andre ord blevet lidt mere forbeholden og afventende.
Og hvorfor nu det? Jeg har altid været sådan at jeg lagde planer. Altid var jeg på forkant med en masse ting – hvad jeg ville – hvad jeg kunne – og hvad jeg ville gøre. Mit liv var nemlig sådan førhen og som mor til to med autisme vidste jeg bare altid at jeg skulle og måtte være på forkant med tingene. For søren jeg har jo selvstændigt hjemmeundervist mine drenge gennem mere end 4 år!! Hvor mange forældre gør lige det??
Siden 2012 er mange ting bare ændret – for altid. Min “mor” døde. Min far døde sidste år og i år har jeg mistet min bror. Det er – undskyld mig – fandme hårdt bare lige at takle.
Ved siden af al det – var der boet efter min far, som skulle gøres op. Jeg måtte se efter huset – lukke de folk ind som skulle ind og måle, gange og vurdere – takle et indbrud – og så kæmpe med den sorg det var at miste min elskede far. Og sidst men ikke mindst, har jeg skullet tage afsked med mit barndoms hjem. Og nu er der sket det uventede at min afdøde bror ikke efterlader sig livsarvinger – derfor er det nu mig, der skal arve den del som var tiltænkt begge mine forældre. Jeg håber dog at sagen går lettere denne gang, end med min far, da jeg ikke denne gang er den der skal rydde op i det min bror har efterladt – det hele vil gå sin gang via en advokat.
Jeg har også skullet være – mor til mine drenge og min mands kone – samt passe mine interesser herunder mine elskede beagler.
Der har ikke været levnet ret meget tid til mig selv – og det er nok det jeg først og fremmest vil sørge for at der igen bliver – tid til mig selv. Jeg kunne naturligvis her, håbe på at det nye år, vil bringe mig lidt af den tid jeg mangler til mig selv.
Året har også været fyldt med glæder – det må jeg ikke glemme. Jeg er stolt af mine drenge 😀 De bringer begge to mange glæder og tænk at de gider tilbringe så meget tid med os to “gamle” – Hvor mange unge på 23 og 21 gør lige det?
Simon flyttede jo i egen lejlighed i april 2013 – men da kommunen skulle spare blev det fællesskab han boede under nedlagt – og det gjorde at han i august 2014 flyttede hjem igen og vi måtte opmagasinere en del af hans møbler.
Sommeren 2014 går ikke over i historien for mig – da varme bare ikke er mig. Jeg led i fulde 2 måneder og var så kisteglad da temp. krøb ned på 20 grader.
Dette skyldes også min diabetes – varme og diabetes hører ikke sammen og er en dårlig sammensætning.
Sidst i november var manden min udsat for et dramatisk styrt på sin cykel. Her blev vendt op og ned på hverdagene. Han var først indlagt nogle dage – kom så hjem. Stabile brud på nakke hvirvler og rygsøjle, hjernerystelse, bøjede ribben og ødelagte tænder ikke at forglemme at begge læber skulle syes. Hele december måned er gået med sygemelding og en langsommelig helings proces. Han skal nu prøve at starte op på arbejde fra den 5. januar – foreløbig på halv tid – går det ikke kan der blive tale om at arbejde hjemmefra i stedet, for en periode.
Og cyklen slipper han ikke – det er op på “hesten” igen
Og så er der min diabetes – som også er en ægtefælde – denne ægtefælde kan jeg bare ikke slippe af med. Grundet alle de seneste års sorg, afmagt, og bekymringer har min diabetes desværre fået overtaget, da jeg ikke har magtet noget i den retning. At det lysner viser den seneste langs tids profil – at mit blodsukker er blevet forbedret – så her er jeg igen på rette vej.
Mens jeg har skrevet dette her er jeg nået til konklusionen – at måske skal 2015 være det år, hvor jeg tænker mere på mig selv og mine nærmeste – måske er tiden inde til at fjerne kontakt formerne på mine hjemmesider – i hver fald for en periode, så folk ikke kan kontakte mig. Det vil jeg tænke mere på.
Tak til alle som læser mine sider her på Hoslykkegaard.dk – Jeg vil ønske alle et Rigtig godt Nytår 2015.
