Min livsstil skal ligges om

Jeg skal ændre min livsstil. Der kan muligvis være noget om at de smerter jeg har haft i mine arme, skuldre og ikke mindst mine hænder kan skyldes min diabetes til dels. Jeg har nemlig ikke været særlig god ved mig selv på det område og det kan give betændelse i senerne på sigt.

Jeg skal overhovedet ikke beklage mig – men jeg har været ramt hårdt menneskeligt da jeg gennem 3 på hinanden følgende år har mistet 3 af mine aller nærmeste familiemedlemmer. Jeg har været kastet helt derud hvor kragerne vender og siddet med armene oppe over hovedet – velvidende at jeg gjorde noget forkert mod mig selv. Jeg har været træt af det hele – ked af det og ret ligeglad og dermed kastet mig over den der “bare at spise noget for at overleve” ting.

Den del skal jeg have ændret og det var også noget jeg havde samtale med min læge om i går – inden min næste kontrol som er i juni skal jeg have vendt hesten så vi peger i den rigtige retning. Jeg har fået en stor støtte i min læge – da hun nu vil være der for mig. Jeg ved jeg har min familie og de naturligvis også er der bagved – men det har bare ikke været nok – og så er tiden gået og en masse dårlige vaner er genopstået – det skal der laves om på og jeg er allerede godt i gang.

Jeg læser op på en masse ting i øjeblikket og for at støtte op om mig selv vil siden her blive en støtte for mig, da jeg vil læsse tingene af her – men også berette om min fremgang. Måske vil siden med tiden blive en slags madblog?

Der er ikke nogen bestemt stil jeg vil følge – men tage ind her og der fra og som virker på mig. Diabetesforeningens og sundheds myndighedernes anbefalinger udi diabeteskost – kan på ingen måde bruges – da den er meget korn rig og dermed indeholder store mængder af gluten/kulhydrat – noget en diabetiker overhovedet ikke skal i nærheden af.

Jeg har fat i noget som jeg nu vil bygge videre på og det betyder at min kost fremover vil indeholde lidt af det hele uden at overdrive – så det bliver hverken en ren stenalder kost, low carb, vegetar eller lign. der vil dominere billedet – men lidt fra lidt af det hele og som passer til den jeg er.

Som skrevet i et tidligere indlæg er jeg parat til at gøre hvad der skal til – måske kan jeg undgå en operation? Hvem ved? Det skal de næste måneder vise.

Loading