Carpel tunnel syndrom – i hver fald ikke på nuværende. Det viser den undersøgelse jeg har fået lavet. Dermed formoder vi/jeg at det er “simpel” overanstrengelse af håndleddene som følge af gentagne bevægelser og som så igen giver betændelse i sener og ledbånd. Nu her hvor jeg tager det mere roligt er mine seneknuder også blevet mindre og mere bløde i det. Disse knuder kom jo rigtig frem da jeg hæklede mest og var dengang meget hårde, ømme og ret irriterende.
Det er der stadigvæk – lige under overfladen. Måske fortager det sig med tiden? Måske er det kommet for at blive? Faktum er at jeg stadig skal passe på – bruge de hjælpemidler jeg allerede har anskaffet og evt ligge mere til hen af vejen – for jeg tror at den her sene lidelse er noget jeg altid vil have.
Om jeg kommer til at strikke eller hækle igen ved jeg ikke – og lige nu betyder det ikke så meget mere. Jeg har smerterne alt for meget i erindring til at tænke på det.
Jeg vender langsom tilbage til mine gamle sysler og så nøjes jeg med det – for intet er jo vigtigere end at jeg kan anvende mine hænder og arme til alle andre og vigtigere ting end det at nørkle med garn :;
Nu vil jeg nyde det kommende forår og sommeren – har i dag lige bestilt en ny havebænk så beaglerne og jeg har et sted at flyde ud – mens vi nyder det dejlige vejr, vi forhåbentlig går i møde.
