Ugen her har været lidt træls, selvom jeg ikke burde klage. Vejret har været fint bortset fra den stride blæst, som gør at jeg stadig trækker i min vinterjakke og mine skindz handsker – når jeg skal ud med beaglerne. Jeg glæder mig over alt det grønne der trods alt er og som gør at humøret lige løftes lidt.
Jeg har igen haft et mega “anfald” med mine hænder – denne gang i tommelfingeren på hver hånd – samt begge mine håndled. Det har været en pine bare at skulle smøre et stykke rugbrød – da min finmotorik har været helt ude på herrens mark. Bare det at klemme og trykke har været et mega problem.
Aftensmaden har derfor kunnet ligge på et meget lille sted – men i går lavede Mathias min ynglingskage – smuldrekagen med abrikos – som jeg nød i fulde drag i går aftes og der er også til i aften – så glæder mig til en god kop kaffe og TV serie til det.
I dag går det dog fremad og jeg har kunnet lave aftensmad for første gang i denne uge.
Og så er min old gamle mobil ved at være færdig. Faktisk er det ældste sønnens mobil som jeg arvede – en samsung S2 og som jeg har haft meget glæde af. Jeg er ikke på nettet med mobilen – men jeg gemmer mine opskrifter der så jeg har dem ved hånden. Dog er mobilen nu så slidt at den hopper ud af de forskellige indstillinger og det irriterer mig en del. Jeg har derfor længe tænkt at jeg skulle have en ny – og da det nu skete igen i dag med samsungen – så måtte jeg tage affære.
Som følge af det har jeg nu skrevet opskrifterne ned – her på min HosLykkegaard side hvor jeg kan finde dem. Tænker at jeg måske vil overføre dem til min tablet og så bruge den – når jeg skal bruge opskrifterne.
Ved hjælp af ældste sønnen gennem facebook – har jeg nu besluttet mig for hvilken en jeg skulle have – og den er nu købt – samt at jeg har bestilt nyt sim kort og covers til den også. Sønnen har fundet forskellige mobiler frem som han foreslog mig og det er ud fra det valget er truffet.
Valget er faldet på Huawei P9 – da jeg ville have noget helt andet – så den glæder jeg mig meget til at modtage i næste uge.

En anden ting jeg glæder mig meget over midt i elendigheden er at min elskede Oscar – nu endelig er på vej i bedring. Hans pels er ved at vokse ud og han er så glad og i vigør som aldrig før – så dejligt at medicinen virker på ham. Det er ikke sikkert han bliver helt okay og at han skal have medicin resten af livet – men skidt pyt med det – bare han har et fornuftigt hundeliv.
Næste weekend er det St. Bededag og så peger pilen igen på Eurovision – som Simon med garanti kommer herud og ser – så lørdag bliver en lang dag – da det jo efterhånden er en midnats forestilling vi skal medvirke til.