Simon har været hjemme siden onsdag aften og i dag tog han så retur til sig selv. Vi har haft nogle hyggelige dage og fået snakket en del igennem – og jeg tror han behøver lidt mere hjælp til visse ting. Det er igen os der må træde til, for der er intet at hente hos kommunen. Sådan er det bare 😉 Det er i sær omkring indkøb han skal støttes og her må vi træde til og hjælpe lidt mere.

Knægten havde intet i huset og ville derfor gerne på nogle dages besøg herude og så skulle vi handle når han skulle hjem igen. Men. I dag havde han det ikke så godt at han kunne overskue indkøb – så jeg fik det planlagt sådan at der blev lavet en ordentlig grydefuld kødsovs – som vi skulle spise af til aften – så kunne Simon få med hjem til i morgen og der kunne blive til Mathias og jeg da Hr. Mand som bekendt er på kursus i Odense om mandagen og dermed først er hjemme ved 22 tiden.

Udover det fik knægten rugbrød/brød og lidt pålæg – en pose Chips (hygge) og en Napoleons hat (kage) med hjem. Så skal jeg i løbet af dagen i morgen holde øjne på at han får handlet.

Torsdag kommer han herud igen – da er bilen hjemme, da Hr. Mand skal til møde i København og overnatte til fredag – så kan mor og drenge hygge lidt sammen og her er depoterne nok ved at slippe op igen – så vi kan handle sammen lørdag.

Vi har også snakket Jul – ehh ja det har vi faktisk 😉 – Drengene vil nemlig gerne at vi holder lidt mere traditions på Julen og Nytåret – hvad mad angår. Vi har jo hvert år fået forskelligt – men nu lader det til at for drengenes ro og orden at vi tager et nyt standpunkt. Så det er jeg i tænkeboks med.

 

Dagene er blevet kortere – det mærkes meget nu og lige før solnedgang i dag fik jeg taget dette billede

Solen går ned over Fredericia 18:40

 

 

Loading