er ikke godt for helbredet. Vi skulle jo have haft lidt bedre vejr. I stedet har det hele måneden været blæsende, koldt, lunt, nogenlunde vejr, blæsende igen osv. Og det har sendt os alle til tælling.

Op til sidste weekend slæbte Hr. Mand en forkølelse, med hjem og hele weekenden var han skidt tilpas mens det var i anmarch. Mandag og tirsdag arbejdede han hjemme – men tog så afsted i onsdags.

Jeg havde noget i gang fra mandag men troede jeg kunne ride stormen af – men her blev jeg snydt, da jeg for alvor startede op onsdag og den er slem denne gang. Jeg har ikke været lagt ned af forkølelse i mands minde – men må da sige at når det så rammer, så slår det hårdt. Der er kommet lidt hul på det i dag – jeg “græder” på begge øjne, nyser og snotter i et væk – kors hvor er det træls.

Beaglerne har været lidt rundt på gulvet over den her mærkelige hosten, nysen og ikke mindst stemmeføring vi har haft. Men de har begge været hos os når vi har måttet ligge lidt på langs ind i mellem. Både jeg og Mathias har gået med dem hver dag – det er jo ikke deres skyld at vi er syge – så har vi bare måttet ligge os eller siddet og slappet af bagefter.

Det har været nogle elendige dage – men forhåbentlig vender det snart igen.

Jeg skal på banen og lave kage mv. op til min fødselsdag næste weekend. Da Hr. Mand jo lå på operations bordet sidste år på min runde dag – har han taget en ferie dag i forbindelse med min fødselsdag – så der bliver lige en ekstra lang weekend da det jo også er Kr. Himmelfart om torsdagen.

Til den tid har jeg, Mathias og Simon forhåbentligt overstået den her forkølelse – som har ramt os alle i familien.

 

Loading