eller hvad man nu skal kalde dem 😉
Som skrevet mange gange før HADER jeg når temp. kravler på den forkerte side af 25 grader – Jeg trives bare ikke – længere er den ikke. Heldigvis har perioderne ikke varet ret lang tid – og er blevet afløst af køligere og mere hunde og menneske venlige temperaturer.
Alle vantrives her i huset når det er for varmt – det gælder ikke kun vores beagler som lider – men også alle os med to ben.
Jeg skrev omkring sankt hans at vores jasmin sang på sidste vers – men nu står den i fuld flor og den dejlige blæst der er ankommet her hen over dagen sender den skønneste duft ind gennem havedøren – varmen er taget af og temp. nu dalet til 22 grader (i skrivende stund)
Hr. Mand har derfor på det kraftigste nedlagt VETO mod at fælde den – så den bliver stående 🙂
Beaglerne nyder den dejlige friske luft – da det passer meget bedre til dem
Jeg kan ikke opholde mig i haven i øjeblikket – da jeg bliver overfaldet af klægfluer. De har stukket mig slemt for nogle dage siden – så jeg har måttet tilbringe dagene på antihistamin på fuld dosis og så kan man ikke ret meget da de sløver og man bliver træt.
Min arm har været hævet i dobbelt størrelse og det har været rigtig ubehageligt. Hr Mand mente i dag at jeg godt kunne sætte mig lidt ud – da det blæste ret meget og han dermed mente de ville lade mig være. Det gjorde jeg så – jeg sad 15 min så hastede jeg ind da jeg nu er blevet stukket i den anden arm.
Næste gang jeg sidder derude bliver det i regnvejr og med tøj på – så kan de vel for filan lade mig være i fred – grrr
Heldigvis har jeg nu genfundet glæden ved Sims 3 så jeg spiller da bare i stedet for 😉