Jeg har ikke rigtig fået opdateret om nogen ting herinde en periode – for blev lige lagt ned af en mega forkølelse – og det kører så småt ind i 3. uge nu.

Februar måned har været meget blæsende og kold – hvilket gjorde at jeg blev underafkølet på en gå tur med beaglerne – ud over det havde jeg heller ikke noget på hovedet og havde ret ondt i ørerne bagefter. Man ligger jo som bekendt som man reder – så få dage efter måtte jeg erkende at jeg var løbet ind i en infektion.

Jeg har heldigvis ikke måtte ligge i sengen – ej heller har jeg haft feber – for det fulgte jeg op på løbene – men lå mellem 36,4-37,5 – så det var jo ingenting. Til gengæld havde jeg så meget i de øvre luftveje at jeg ikke kunne se eller høre i flere dage – jeg ligende noget katten havde slæbt ind og ikke ville have alligevel – og resultatet var jo at jeg smittede Hr. Mand – som dog holdt stand en uges tid før det brød ud hos ham. Mathias og Simon fik også noget – men det ramte ikke dem så slemt.

Selvom jeg har haft det elendigt – så har jeg da passet mine gå ture med beaglerne – for der var ikke andre der kunne – men Mathias har så gået om eftermiddagen med dem.

Nu her ca 3 uger senere er der bedring på vej – min hoste er blevet markant mindre – men der er stadig gang i lommetørklæderne både dem med og uden balsam – så det har holdt godt fast i mig. De første par uger fik jeg ikke sovet ret meget pga. hoste – men den seneste uges tid har jeg fået roen om natten til at kunne sove igennem og det kan jeg mærke – at det har givet mig et godt spark i den rigtige retning.

Jeg har ikke fået hverken strikket eller hæklet – energien har ikke været der – men jeg kan mærke det kribler i fingerne nu – så jeg fatter nok snart garnet igen. Underholdingen har bestået  af gode serier og film – i sær de gamle klassikere har haft godt tag i mig, for et par dage siden genså jeg Casablanca. Jeg har også genset hele Badehotellet serien frem til sæson 6.

Jeg håber vejret snart vender til mere milde vinde og forhåbentlig lidt mere sol – så haven kan tørre og beaglerne kan være lidt mere udenfor igen.

 

Loading