Det er igen blevet min fødselsdag. Denne gang på Pinsedag og med flot vejr omend det er blæst lidt op her hen over eftermiddagen.
Vi er alle samlet i det lille hjem og holder en stille dag. Jeg har bagt dessert kage – denne gang som pecan nødde tærte (normalt bruger jeg mandler) – bagte den i går og i dag har jeg bagt boller til eftermiddags kaffen.
Aftens maden består af T- bone steak af kalvekød med majs salsa til og et glas rose vin til.
I år er jeg ekstra heldig – da vores hvide syren nu endelig står i fuldt flor. Det betyder at jeg kan fejre min fødselsdag pinsedag (31/5) i selskab med dem.
Syrener og min fødselsdag er for evigt forbundet og der har ALTID været syrener på min fødselsdag – enten i haven eller som buket. Det var min far der startede den tradition – fra min fødsel, og frem til sin død – for den dag jeg kom til verden sprang syrenerne ud i min mormors have – og ja det er min yndlings blomst over dem alle. Jeg har så selv holdt traditionen i live efter min fars død.
Jeg kan ikke se mig mæt i de dejlige farver og ikke mindst duften.
Jeg håber derfor at jeg på søndag hvor det er min fødselsdag – kan sidde ude i haven i selskab med dem og en kop kaffe – for syrenerne bliver naturligvis på busken derude – men jeg kan også se dem fra spisebordet i tilfælde af at det er for køligt at være derude.
Kalenderen siger 12. maj – vi har lige haft en dejlig varm periode – men nu er kulden og blæsten vendt tilbage – jamen altså 🙄
For bare få dage siden gik jeg tur med beaglerne, uden overtøj og med bare arme – temperaturen sagde 15-16 grader, og solen bagte ned. I dag siger temp. i skrivende stund 9 grader og en blæst så kold at man tror det er løgn.
Jeg måtte i føre mig min efterårs/vinter jakke – have en trøje indenunder og hente mine nyvaskede handsker frem. Handsker jeg havde lagt væk, da jeg ikke troede jeg skulle bruge dem mere, denne sæson. Nu skal jeg lige sige at kulde/blæst er en skidt kombination i forbindelse med mine gigt plagede hænder/krop – så jeg kommer ikke udenom handsker nogle gange – jeg er nød til at forblive varm for ellers får jeg de mest ulidelige smerter i leddene.
Generelt er mine gigt symptomer i udbrud for øjeblikket – men jeg tror aldrig jeg har haft så meget tøj på i mands minde så langt henne på året.
I dag er det mors dag – men det mærkes ikke her og sådan har jeg det også bedst med det. Jeg har den holdning, at jeg er mor hele året rundt – det skal den ene dag om året ikke “ødelægges” med. Jeg har ikke noget behov for at blive fremhævet, forkælet, modtage blomster osv.
I dag er altså ingen undtagelse – uanset om det er mine egne sønner eller det er mine firbenene “sønner” – så er jeg der når behovet opstår.
Min ældste beagle Oscar har haft mave vrøvl nogle dage og i dag vækkede han mig med et højt gø ude på trappen – for han havde behov for hjælp.
Søndag morgen vil man jo gerne sove lidt længere – men sådan blev det ikke i dag. Jeg måtte hurtigt op kl. 7:45 og ud med kræet – for han havde det ikke helt godt.
Vejret er jo rigtig godt lige nu – så jeg satte mig i en havestol for at vågne op ude i haven – mens Oscar rendte rundt og gjorde det han skulle.
Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon hjem på weekend, i dag, og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.
Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag bagte hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.
Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.
Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.
Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.