Har bagt scones i dag med chokolade.
Jeg har prøvet med en ny sammensætning og resultatet er blevet en noget blødere scone.
Udover det er de lynhurtige at lave.
Jeg har rundt regnet brugt:
350 g. mel
1½ tsk bagepulver
1 tsk. vanilje
45 g. rørsukker
½ tsk. salt
Disse ting har jeg blandet sammen
derefter tilsættes
80 g. koldt smør – direkte fra køleskabet – som bliver revet på den grove side med et rivejern
Forsigtig blander man smørret sammen med melblandingen så dette bliver jævnt fordelt.
Efterfølgende kan man komme det fyld i man ønsker – i dette tilfælde en pakke Toms orangestænger som blev hakket groft.
I en mindre skål blander man 2 æg og 1½ dl. mælk – som man pisker let sammen med en gaffel.
Hæld æggeblandingen i melblandingen og rør det sammen med gaflen – så meget man kan.
Derefter kommes dejen ud på et meldrysset bord og man samler det hele uden at ælte for meget.
Rul dejen ud så den er ca 2 cm tyk og stik bollerne ud med et glas eller lign.
Bollerne lægges på en bageplade og pensles med mælk på toppen.
Bag dine scones ved ca 200 grader varmluft 15-17 min. afhængig af oven.
Hertil passer både te, kaffe eller en god kop varm kakao.