Det er sjældent jeg/vi henfalder til at købe brød – herunder posebrød, bake off eller bagerbrød – for det er efterhånden af ringe kvalitet og ikke værd at spise – det smager ens og så er brødpriserne alt for høje i forhold til kvaliteten på div. brød typer.

Jeg bager derfor det meste selv – og så kan man jo også sige at man ved hvad der kommer i brødet – så alle i familien kan spise med uden at få dårlige maver.

Til to store brød bruger jeg:

1 pakke gær

3 dl kogt vand ca 90 grader varm

3 dl letmælk (laktosefri)

5 spsk. rapsolie m/smørsmag

salt efter smag – bruger hav/eller bjerg salt – ca 1/4 spsk.

3 spsk. rørsukker

kardemomme  ca 1½ tsk – (kan udelades)

og så meget mel som dejen kan tage – den skal være blød og må gerne klistre lidt.

Når dejen er æltet sammen (bruger gummihandsker for lettere rengøring) – så tager jeg dejen ud på min silikone bage måtte som jeg smører med lidt olie. Dejen deles i lige store stykker – hver dej klump vejer omkring 800 g. Så ruller jeg dejen til en rektangel og smider hver stykke op i mine eva solo 1,7 l. bageforme.

Dejen hæver nu ca 45 min – og så kan man pensle med lidt vand og komme birkes på, eller udelade dette. Brødene er nu  klar til at blive bagt. De får ca 30-35 min ved 200 grader varmluft.

 

 

Loading