Diabetes 2

Siden januar 1997 – har jeg levet med en kronisk sygdom – diabetes 2.

Det kom ikke som et chok, da jeg opdagede, at jeg havde denne sygdom. Jeg vidste det inderst inde – for jeg havde konstateret forskellige ting der gjorde at jeg vidste det. Lige først i det nye år 97 – gik jeg til lægen og forlangte at blive udredt. Og ja den var jo god nok. OG en anden ting der gjorde jeg vidste det – er at det er i min familie. Både min mand og jeg har diabetes på hver vores side i familien.

I starten lavede jeg kostændringer – blev medlem af diabetes foreningen – og hoppede på den vogn ligesom alle andre der fik/havde denne sygdom. Jeg fik det også bedre – men som tiden gik – kom jeg på medicin – først tablet behandling – den første del tålte jeg ikke – så kom over på noget andet. Det gik fint – i de kommende år og jeg holdt sygdommen stabil.

Vi flyttede i hus i 2000 – og det var i disse år efter at vores sønner, fik diagnosen infantil autisme. Dermed blev de deres ve og vel det handlede om – men jeg forsatte med mine check hos lægen. Det var også i denne periode at jeg begyndte at ændre mening på mange områder omkring diabetes. Det handlede om at ikke to diabetikere er ens, hvad angår kost vaner – for diabetes er meget andet end mad. Ydre påvirkninger – som rammer dig psykisk – både på den ene som på den anden måde påvirker blodsukkeret i forskellige retninger – både op eller ned.

Jeg lærte at min sygdom er en ægtefælle jeg ikke kunne blive skilt fra – uanset hvor langt man løber væk, vil den følge med – for den er en del af dig. Derfor kalder jeg også min diabetes “ægtefællen som jeg ikke kan blive fri for”

Allerede i 2000 havde vi hund – den første var en dalmatiner, og jeg gik mange ture med ham. Turene gjorde at jeg kom ud, fik mine tanker i ro og kun koncentrerede mig om hunden. Desværre døde vores dalmatiner i april 07 – men i juni samme år fik vi vores første beagle. Så jeg var travl optaget af ham og vores sønner på grund af deres autisme. Samme år – i efteråret fik vi endnu en beagle – og det gjorde vores sønner godt, fordi de havde dem at gå op i.

Ved en kontrol i efteråret 08, fik jeg at vide at min diabetes havde ændret sig – det var ikke længere nok med tablet behandling – så jeg kom på insulin.

De seneste 18 år er jeg blevet insulin behandlet – og det har været godt. Jeg har gennem tiden skiftet insulin mærke 3 gange. Den insulin jeg får i dag skal jeg kun tage 1 gang om dagen (om morgenen) og sammen  med det en tablet type. Og den type insulin sammen med tabletten har gjort at mit blodsukker er mere stabil nu.

Jeg spiser stort set alt – med måde – jeg spiser/drikker ikke noget der indeholder sødestoffer, da jeg ikke tåler sådan noget – i stedet har jeg opfundet mine egne grænser – det gælder bagværk, hvor jeg selv regulerer sukker indholdet i det. På den måde har jeg fundet opskriften på at jeg godt kan spise kager og lign. – Kager her i huset er luksus og derfor kun noget vi får i perioder – fødselsdage – højtider – og i ny og næ når trangen kommer over os.

Grønsager der der selvsagt mange af, her i huset – vi spiser magert kød (og meget af det) – fordi kød er protein og nul kulhydrater. Der hvor vi passer på er med pasta, kartofler, ris og lignende. Vi får ofte blomkåls ris i stedet for almindelig ris – og i det hele taget er blomkål en fremragende grønsag der kan bruges rigtig meget i forskellige sammenhænge,

Jeg ytrer mig ikke ofte om diabetes, for den er jo en del af min hverdag og ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg passer mine kontroller – og min egen måde at leve med min sygdom. Her på bloggen har jeg ind i mellem lagt forskellige opskrifter – som alle er diabetes venlige.

 

 

 

Since January 1997 – I have lived with a chronic illness – diabetes 2.

It didn’t come as a shock when I discovered that I had this illness. I knew it deep down – because I had noticed various things that made me know it. Right at the beginning of the new year 97 – I went to the doctor and demanded to be examined. And yes, it was good enough. AND another thing that made me know – is that it runs in my family. Both my husband and I have diabetes on each side of our family.

At first I made dietary changes – became a member of the diabetes association – and jumped on the bandwagon like everyone else who got/had this illness. I also got better – but as time went on – I got on medication – first tablet treatment – I couldn’t tolerate the first part – then I switched to something else. It went well – in the coming years and I kept the illness stable.

We moved house in 2000 – and it was during these years after our sons were diagnosed with infantile autism. So they became their well-being that was all that mattered – but I continued with my check-ups with the doctor. It was also during this period that I began to change my mind on many issues surrounding diabetes. It was about the fact that no two diabetics are the same when it comes to eating habits – because diabetes is much more than just food. External influences – which affect you psychologically – both in one way and the other affect your blood sugar in different directions – both up and down.

I learned that my illness is a spouse I could not be separated from – no matter how far you run away, it will follow you – because it is a part of you. That is why I also call my diabetes “the spouse I cannot get rid of”

Already in 2000 we had a dog – the first was a Dalmatian, and I went on many walks with him. The walks allowed me to get out, calm my thoughts and concentrate only on the dog. Unfortunately, our Dalmatian died in April 07 – but in June of the same year we got our first beagle. So I was busy with him and our sons because of their autism. That same year – in the fall we got another beagle – and our sons did well because they had them to look after.

During a check-up in the fall of 08, I was told that my diabetes had changed – tablet treatment was no longer enough – so I started on insulin.

For the past 18 years I have been treated with insulin – and it has been good. Over the years I have changed insulin brands 3 times. The insulin I get today I only have to take once a day (in the morning) and along with it a tablet type. And that type of insulin together with the tablet has made my blood sugar more stable now.

I eat pretty much everything – in moderation – I don’t eat/drink anything that contains sweeteners, as I can’t tolerate such things – instead I have invented my own limits – this applies to baked goods, where I regulate the sugar content myself. That way I have found the recipe for how I can eat cakes and the like. – Cakes in this house are a luxury and therefore only something we get at certain times – birthdays – holidays – and every now and then when the urge comes over us.

Of course, there are a lot of vegetables in this house – we eat lean meat (and a lot of it) – because meat is protein and zero carbohydrates. Where we are careful is with pasta, potatoes, rice and the like. We often get cauliflower rice instead of regular rice – and in general, cauliflower is an excellent vegetable that can be used in a lot of different contexts,

I don’t often talk about diabetes, because it is part of my everyday life and not something I think about that much. I take care of my checks – and my own way of living with my disease. Here on the blog I have occasionally posted different recipes – all of which are diabetes friendly.

 

 

 

Loading

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.