Jeg har mistet min bror

Jeg har her til morgen fået meddelelse om at min ældste bror er gået bort. Hanvar lige fyldt 66 år og døde i søndags d. 2/11. De pårørende tæt på ham ved ikke præcis hvad han er død af – men han har levet et isoleret liv de seneste 2 år hvor han også har siddet i kørestol grundet koldbrand i det ene ben.

Selvom jeg ikke har haft kontakt til ham de seneste 10 år – han valgte os fra og der har været en del problematikker omkring ham og forholdet til min far, som jeg af gode grunde ikke kan komme ind på her.

Min far døde sidste år i oktober og arven efter ham er kun lige opgjort men ikke udbetalt endnu. Således nåede min bror ikke at få det.

Men så melder der sig nogle spørgsmål

Jeg er blevet bedt om at kontakte skifteretten vedr. boet efter min bror – hvilket jeg ikke helt forstår da jeg som sådan ikke er arveberettiget efter ham. Skifte retten leder efter mig da de ikke lige har kunnet finde mig – så derfor tager jeg selv kontakt til dem på mandag.

Spørgsmålet gik også på arven efter min far, som min bror jo skulle have – og i den forbindelse har jeg i dag kontaket den advokat som har været bobestyrer på min fars efterladte bo, for at høre ind til om processen nu forhales grundet at min bror er gået bort. Men det gør den ikke – den vil køre som den har gjort – det eneste der sker er at min brors arv så skal udbetales til den skifteret hvor han bo sag skal køre.

Jeg er naturligvis trist – i sær efter jeg har erfaret hvilken isoleret tilværelse han valgte de sidste år af sit liv  🙁

 

 

Loading