Jeg elsker maj måned – det har jeg skrevet så tit her på bloggen. Men maj er en særlig måned for mig.
1) Jeg har fødselsdag
2) alt står i fuldt flor
3) Syrenerne blomstrer
Syrenen har en særlig plads i mit hjerte – for der har altid været syrener på mit fødselsdags bord – det sørgede min far for. Nu hvor han ikke er mere betyder det endnu mere for mig – så derfor sørger jeg selv for det 😆
Syrener og min fødselsdag er uløseligt forbundet med hinanden – for den dag jeg blev født – den 31/5 sprang syrerene ud i min mormors have – foråret havde ladet vente på sig det år jeg kom til verden.
Her i min have er det lige før det sker – så der er en god chance for at jeg får syrener på mit fødselsdags bord – fra min egen have 😀
Den lilla er også på vej – men da den står lidt mere i skygge er den ikke helt så langt fremme som den hvide.
I øvrigt er alt rundt om os så grønt lige nu – så KIG OP og nyd det så længe det varer – pludselig er sommeren over os.
Og så “fik” jeg også en mor dags gave – men den købte og betalte jeg selv – for den slags skal mine drenge IKKE tvinges til at gå op i :; – jeg vil hellere være deres mor på alle årets dage i stedet for!!