venter på vi får begyndt – sådan begynder en af vores smukkeste julesange og i dag blev vores juletræ pyntet og står nu klar til at Julen kan begynde.
I år har vi stik mod vores vaner anskaffet et rigtig juletræ. Det var i sær Simon der gerne ville det og han har selv været med til at bære det hjem.
Et høj træ på ca. 2 meter står nu og fylder det halve af min nedsænkede afdeling – der hvor min computer står og der hvor der er bedst plads. Vi plejer ikke danse om juletræet – men vi synger nogle af julens smukke sange og det er drengene tvangs indlagte til 😆
Julegaver hører sig også til i år hvor det kun bliver drengene der får – Simon har godt nok en overraskelse til både mig og sin far – så det bliver rigtig spændende hvad det er 😀
I dag har jeg fået køleskabet gjort rent og fået lavet “træstammen” som består af marcipan, nougat og pistaciemasse overtrukket med orange chokolade og pyntet med pecan nødder. Jeg har også fået hæklet lidt – gået med beagler og lavet aftensmad – så i aften slapper jeg af :;
I morgen arbejder Hr. mand hjemmefra – så jeg har bilen så jeg kan køre Simon ud i hans lejlighed – her skulle resten af hans sofa ankomme fra Ikea. Det skrider fremad og sofaen er samlet og en stor del af TV møblet – samt det nye sofabord. Vi skal lige hænge persienner op i et par vinduer og så kan han så småt begynde at være derude. Først i januar tilsættes bredbånd og TV og så er vi godt kørende.
Men nu står Julen for døren og den vil vi tilbringe i ro og mag – for Hr. mand har kun fri i helligdagene – da han jo brugte 1 uges ferie på at kunne hjælpe med at flytte for Simon. Mellem Jul og Nytår kan han arbejde hjemmefra.
Juleaften spiser vi Sødams kylling som jeg har besluttet at stege i stegepose – den gode sovs, kartofler, grønsager og agurkesalat til.
Desserten bliver en cheesecake – som jeg senere vil ligge opskriften ind på – da jeg jo nok justerer lidt på den – når jeg kender mig selv ret 😆
Jeg har i løbet af efteråret fået hæklet nogle små juletræer i forskellige farver og som nu hænger på juletræet. De små træer er hæklet i almindelig bomuldsgarn 8/4 som jeg har købt i Super Brugsen.