Nytårs forsætter er ellers ikke noget jeg giver mig af med – for de overholdes ikke ret tit og da slet ikke i længere tid.
Men da jeg nu begynder at se et mønster i de anfald jeg får med mine hænder, arme og skuldre – må jeg erkende at der er lang vej til en helbredelse – hvis det da nogensinde bliver helbredt.
Mine mål er derfor klare – og det er – at jeg skal og må forhindre at jeg får for mange anfald. Jeg er derfor nødsaget til at holde mig i ro så meget at jeg får mindre antal anfald – så vidt muligt.
Det betyder at jeg skal have flere hjælpemidler ind – så mine hænder og fingre får mest muligt ro. Jeg over vejer lige nu at anskaffe specielle natbind – sådan nogle håndleds støtter der holder mine håndled strakt ud. Udover det skal jag have anskaffet en kapsel åbner så jeg bedre kan lukke vandflasker og kartoner op uden at skulle bruge for mange kræfter. Pålægs pakker og andre ligende ting skal åbnes for mig så jeg ikke selv skal gøre det. Rugbrød skal købes skiveskåret eller en skal skive det for mig. Mit tøj skal være let at tage på og af – da jeg dårlig nok selv kan det hvis der er betændelse i den ene arm.
Jeg skal have anskaffet en el tæppetriller så jeg kan “støvsuge” det værste op fra gulvene og så må rengøring ligges hen til weekenderne hvor Hr. mand og Mathias er hjemme. Jeg skal også undlade at svinge tallerkener mv. op i mine køkkenskabe – da dette ligger max. pres på den dårlige vedhæftning i skulder musklen. Jeg skal måske undlade at køre bil – af vrid med bil rattet belaster mine arm muskler for meget.
Ud over det er det for nu helt slut med hækling – dette er måske lige nu det allerværste jeg kan foretage mig, da de samme gentagne bevægelser sender for meget pres ud i mine hænder mv.
I stedet vil jeg fokusere på at arbejde mere bredt med mine hænder – puslespil, læse bøger og mine malebøger er inde i billedet som adspredelse. Jeg skal også have en anden “mus” til min PC – så jeg bliver mindst muligt belastet via brugen af den. I det hele taget skal jeg bruge PC og tablet mindre hver dag. Alt skal tænkes ind i billedet.
En ting jeg ikke kan eller vil opgive er de daglige gå ture med mine beagler. Beaglerne skal ikke mærke at den er gal med deres “mor” – det skal ikke gå ud over dem. Når de har fået deres formiddags ture og leget i haven er de jo trætte og sover gerne 2-2½ time om eftermiddagen og i den tid kan jeg hvile mine dårligdomme.
Jeg ved nu 150% hvad der er galt med mine hænder. Det er senerne – eller rettere senevedhæftningen på ledkapslerne som er overbelastet. Der sker det at – det begynder at gøre ondt et bestemt sted – efterhånden som tilstanden udvikler sig svulmer senen op og bliver betændt – betændelsen kan brede sig over et større område f.eks. i håndfladen eller oven på hånden. En eller flere fingre vil trække sig sammen i bøjet stilling og kan ikke strækkes ud så længen senen er irriteret. Det samme sker i over armen hvor senerne hæfter på overarms knoglen og skulderen – så kan jeg ikke strække eller løfte armen op eller ned. Det gør sindsygt ondt når det sker og det er det jeg vil forsøge at forhindre.
Med det sagt – er man jo nød til at finde ud af hvor, hvordan det sker før man kan tage sine forholds regler. Før kan man jo ikke vide hvad man skal gøre for at forhindre det. Ting tager tid. Men jeg er glad for at det ikke er en gigt form jeg er ramt af. Ibuprofen midler hjælper ikke en skid – og det er typisk det man anvender ved gigtproblemer – derimod hjælper panodil, pamol og ligende – hvilket igen leder det hele hen på en betændelses tilstand.
Hvorvidt mit problem er permanent, skal tiden der kommer vise – det kan tage op til 1 år eller mere – så 2016 må siges at blive året hvor jeg passer endnu mere på mit helbred.
For lige at vise lidt af det der sker når jeg får en “bøjet” finger