SYRENER
Som skrevet før (mange gange) fejrer jeg aldrig min fødselsdag uden syrener. De er næsten mere vigtige end Dannebrog til tops og sådan har det været hele mit liv.
I år er mine syrener ved at synge på sidste vers. De lilla er begyndt at visne – men de hvide står fint endnu. Jeg har dog i år valgt at lade dem blive på busken og i stedet taget billeder af dem.
Billederne er dugfriske – taget i dag på min fødselsdag.
Da det i dag er en almindelig hverdag holder jeg ikke fødselsdag som sådan. Mathias og jeg har i fællesskab luftet beaglerne til formiddag og bagefter fået blødkogte æg, rundstykker og en lille en til halsen.
I aften kommer Simon lige med hjem og spiser sammen med os. Vi skal have indbagt laks med aspargessalat – og hjemmebagte hindbær snitter. Ligger senere opskriften på.
I morgen skal Hr. mand til København på kursus og det vil resten af ugen gå med. På lørdag henter vi Simon hjem og så fejrer vi fødselsdag lørdag aften hvor vi skal have culotte mv. og tillade at drikke et par glas vin til – for så bliver Simon her natten over.