Jeg er træt helt ind i knoglerne i øjeblikket. Det skyldes til dels Hr. Mands mystiske sygdom – som nu kører på 2. uge. Dog er bulletinen – at der er fremgang så småt. Han spiser noget mere og bedre – men er MEGET træt – men noget sker der.
Mig selv er drænet – det har taget hårdt på mig at hverdagen blev vendt på hovedet – jeg er desværre ikke så god til den slags situationer. I dag har jeg haft den ondeste hovedpine i mands minde – men det er heldigvis taget af her hen under aften.
Lige så snart der er en lejlighed sidder jeg og laver ingenting – eller det vil sige, jeg har været kreativ med mine hænder.
Og det er der kommet det her ud af:
Hvad er det?
Ja det ligner jo bare et eller andet – lige op og ned – og det er det vel egentlig også – men det skal blive til noget – Hvad? – vil jeg fortælle i et andet indlæg – men jeg er halvvejs og strikker i hjertegarn ragg-strømpegarn jacquard – fordi jeg havde nogle rester liggende af det.
I morgen står kalenderen på marts – den første forårs måned – så tiden er vist snart inde til at gøre siden her lidt mere forårs agtig.
Den her uge går ikke over i historien som en god uge. Det har rent ud sagt været et helvede at komme igennem.
Hr. Mand blev som tidligere skrevet akut syg sidste weekend og det ene førte det andet med sig. Vi endte på Kolding sygehus med et bøjet ribben som han fik grundet opkastning.
Vagtlægen udskrev morfin til Hr. Mand – men det fik han det ikke bedre af. Hvad hans mave infektion handler om ved vi ikke – men formodningen er at han har spist noget der har været dårligt – herunder er tankerne ikke langt fra salmonella eller lign. – men dårlig det blev han!!!
Morfinen har så desværre haft bivirkninger som har gjort ham mere dårlig. Han har været konfus, set syner, haft svært ved kontakt – bare for at nævne et par stykker – udover det – forværrede mave infektionen sig også. Jeg er og har altid været – loren over for de her vagtlæger som “bare” skriver medicin ud i flæng – blev selv fejl medicineret for nogle år siden da jeg havde mellemøre betændelse – og kom først i den rigtige behandling via min egen læge.
Kort og godt har Hr. Mand været rigtig syg – tror ikke jeg har oplevet noget lignede tidligere med ham og det gennem en periode på 27 år efterhånden.
Han kommer derfor heller ikke på arbejde på mandag – det er han ikke i stand til. En af grundene er at han også skal kunne køre bil og det kan han ikke pt. i nuværende tilstand og med bøjede ribben. En anden grund er også at han skal kunne spise optimalt, hvilket han heller ikke kan lige nu.
På mig personligt – har det haft den effekt at mit eget ego, har haft det rigtig svært med at håndtere mandens forskellige sindsstemninger. Jeg har stadig forkølelse i kroppen – samt døjer meget med min ryg – udover det er der jo også problemet med mine hænder, som jeg aldrig ved hvornår står af. Mathias (den yngste søn) har været guld værd og virkelig hjulpet meget gennem ugens løb. Sidste weekend og frem til tirsdag var også Simon hjemme og kunne hjælpe.
I går stod mine hænder af – jeg kunne ikke bruge den venstre hånd overhovedet og havde dermed et virkelig slemt tilfælde. Indtil da er det gået som det nu kunne – for beaglerne skal jo også passes – og der skal laves mad til dem.
Mit introverte jeg har lidt forfærdeligt, for jeg har ingen ro haft til mig selv – mine batterier har truet med at stå af flere gange og her har jeg kastet mig over mine Tv serier og film når Hr. Mand var gået til ro, så jeg lige kunne være mig selv – med det har jeg fundet en vis ro, samt på gå turene med beaglerne.
Der er nu heldigvis fremgang – for Hr. Mand stoppede med at tage morfin pillerne og her 1½ dags tid efter er han ved at være mere sig selv igen – dog stadig omtumlet og lidt svært ved at samle sig om tingene. Han er begyndt at spise lidt mere – så håbet er tændt.
Simon er igen hjemme her fredag og bliver i weekenden – så han kan hjælpe lidt med beaglerne – så får vi se om den kommer til at stå på fastelavns boller eller noget helt andet – det afhænger af mine kræfter, både mentalt som helbredsmæssigt.
Haven 24/2-17
Sådan så haven ud til morgen. DMI varslede jo 15-20 cm sne – men vi fik kun det der – og i skrivende stund er det allerede væk igen.
går tingene ikke som forventet. Faktisk så kan brud på den normale hverdag stresse mig så gevaldigt at det tager flere dage at blive “repareret” igen. Sådan er det når man som jeg er introvert (indadvendt) – det koster enormt meget når “korthuset” vælter omkuld.
Hr. Mand skulle jo have nye briller – og i den forbindelse holdt han fri i fredags (17/2) – Han fik sine briller og brugte det meste af dagen på at forsøge at blive dus med dem alle tre par – men mest dem han skal gå med i hverdagen.
Om aftenen måtte jeg hente Simon hjem, da hans internet var ude af drift. Vi tilbragte en almindelig aften med snak og film og så i seng ved 23:30 tiden.
Om natten blev Hr. Mand akut syg – skal spare for detaljerne – men blot sige at det var voldsomt. Dagen efter (lørdag) var han dårlig og havde forfærdelig ondt et bestemt sted i mave området. Vi troede jo han havde fået en madforgiftning af en eller anden art og jeg begyndte at tænke at den tur skulle vi måske allesammen gå igennem – i hver fald var jeg dårlig ved tanken – men også fordi jeg jo ikke havde sovet på grund af mandens renden til og fra toilettet.
Smerterne i maven kom og gik og der var perioder hvor det var rigtig slemt. Søndag var der ingen bedring – jeg tog ud og handle ved middagstid – og her kan jeg godt afsløre at jeg stressede en del – både over manden, samt at den ellers fredelige weekend vi altid har nu var rykket op med syvtommer søm.
Da jeg kom tilbage ved 13:30 tiden meddelte Simon at Hr. Mand havde fået det værre og han havde været i kontakt med vagtlægen. Han skulle indfinde sig 14:20 – så jeg kom helt i oprør for nu gik tingene en tand for stærkt for mig. Her i vores by er der nemlig ikke længere vagtlæge eller sygehus – så turen skulle gå til Kolding. Jeg kastede et stykke brød i mig for havde intet fået siden om morgenen – passager sædet lagt ned – Hr. mand anbragt der – og så afsted. Først for at fylde benzin på bilen før turen kunne gå mod Kolding.
Med andre ord blev der trådt på speederen – vi nåede Kolding sygehus kl. 14:20 – så lidt forsinket. Smed manden af og så skulle jeg finde en P plads.
På dette stadie begyndte mine hænder og arme at gøre oprør og jeg frygtede for om jeg i det hele taget kunne køre hjem??
Mens jeg bekymrede mig om det og en begyndende hovedpine – som altid kommer når jeg stresser, ringede Hr. Mand – at han var færdig og hvor jeg var. Jeg sagde jeg kom med bilen så kunne han hoppe på.
Diagnosen han kom med var ret overraskende – for det var ikke hans mave som sådan den var gal med – næh nej – HAN HAVDE BØJET ET PAR RIBBEN……. I mean WHAT????
Ja det kan man sagtens gøre, når man har en voldsom opkastning – så ved vi da det!! Men faktisk en lettelse at der var en årsag – omend en helt anden end forventet!!
Jeg kørte mere roligt hjemad – men var træt helt ind i knoglerne da jeg parkerede udenfor vores hus. Om aftenen var jeg på vagt apoteket efter morfin til Hr. Mand.
Morfin er bare ikke nok – så fra i nat stod den på en kombination af morfin, ibumetin og panodil. Men han fik sovet.
I dag har lægen sagt at han skal forsætte den dosis – morfin 2 x panodil/pamol 4 x samt ibumetin 2x pr. døgn. Han er mere rolig i dag og klager sig ikke så meget, så det smertestillende skulle forhåbentlig dække det nu – ellers må lægen justere det igen.
I dag har Mathias været ved tandlæge – 2. gang indenfor den samme uge – så nu kan han klare sig 6-7 måneder igen. Simon er her stadig – jeg orker ikke køre ham hjem i dag, så han bliver til i morgen.
Mine fingre er nu ved at stivne til – så jeg tror jeg får en “dum” og tavs mandag aften – men da Hr. Mand nu er smerte dækket – håber jeg på en god nattesøvn. Med tavs mener jeg at – når jeg har været udsat for pludselige “angreb” udefra og som jeg ikke har fået tiden til at forberede mig på – så bliver jeg tavs – nul snak og nul krav fra anden side – med andre ord – folk skal bare lade mig i fred – så mine batterier kan blive ladt op igen.
Det halve februar er omtrent gået og nu mærker man at det lysner derude. Det er tydeligt at dagen er tiltaget med over 2 timer – så det går fremad 😀
Jeg får ikke så meget fra hånden pt. for ugen har igen været præget af en af mine beagler som har dårlig mave. Han lider af IBS – hvis nogen ikke ved hvad det er så er det kort fortalt irritabel tarm syndrom. Oscars tilfælde hedder IBS-M hvor man er forstoppet for så at ende ud med diare. Desværre kan man ikke helbrede det – kun lindre og det bruger jeg al min energi på hver gang han har et angreb – så det er hvad min uge er gået med.
Når Oscar har været i ro – har jeg sat mig med kaffekoppen og bare lavet ingenting – surfet på nettet og så bruger jeg jo en del tid på at læse op på det her han har så jeg kan blive bedre til at hjælpe ham. om natten har yngste sønnen stået mig bi med Oscar og det har så betydet at han (sønnen) så sover længere om dagen, men ellers kan det ikke hænge sammen for mig. For er jo også nød til at tage hensyn til mit eget ve og vel.
Simon er hjemme denne weekend og han bliver hjemme mandag med også – så han hjælper med at gå med beaglerne så jeg kan tage det lidt mere roligt – jeg har nemlig også rendt mig en forkølelse til, som dog nu er på retur, fordi jeg har holdt den gående på Pamol det meste af ugen – sådan må det nødvendigvis være sommetider. Om aftenen har jeg hygget mig med 5 sæson af Once upon a time og kan da med rette sige som Rumple/Mr Gold at “everything comes with a prize”
Årets anden måned er i gang. Men kors hvor er det dog et trist gråt vejr vi har – udover det så tåget at man bliver helt deprimeret af det. Og nu er der også sibirisk kulde på vej. Jeg er begyndt at væbne mig til de næste 14 dage hvor temperaturen vil gå i minus hele døgnet.
Som følger af det har jeg fundet beaglernes vinterfrakker frem – samt i dag bestilt nye trøjer til Oscar da han ikke er meget for at få dækken på – så håber han vil affinde sig med trøjen. Varmt tøj er et must have når ens hunde er ramt af gigt problemer og absolut ikke må blive kolde.
Mit ene sjal er nu færdigt og jeg er i gang med at hæfte ender – et arbejde jeg ikke rigtig gider – så derfor har jeg fundet det lette hækle arbejde frem fra gemmerne – nemlig et bomuldstæppe til sommerbrug og i en masse friske farver, hvilket passer mig fint med det grå vejr vi har pt.
Vores VVS arbejde er endelig færdigt og vandet løber igen frit i alle hanerne. Vi havde jo ikke rigtig varmt vand hele julen samt nytåret over og det har været en gåde hvorfor det ikke virkede fordi vi jo havde fået skiftet en masse rør ud i kælderen. Indtil en af VVS mændende foreslog at skylle rørene ud – og så kom vandet tilbage i hanerne 😀 😀 😀
Jeg har stadig ikke vænnet mig til alt det vand der nu kommer ud af den varme hane – hvilket mirakel
Samlet har det kostet os næsten 50.000 at få varmvandsbeholder samt rør skiftet ud 😯 Nuvel det er jo et af livets nødvendigheder og nu behøver vi ikke længere bekymre os om sådan noget sålænge vi bor her i huset.
Næste store udgift bliver Hr. Mands nye briller – han skal nemlig denne gang både have almindelige “bruge til hverdag” briller – skærmbriller i forbindelse med arbejdet som IT supporter – samt særlige cykel briller – hvilket vil koste omkring 16.000 – da han behøver særlige glas og IKKE kan se noget som helst uden briller på.
På mandag skal bilen på værksted – da en eller anden idiot bakkede op i den da han holdt for rødt i et befærdet kryds og desværre satte sin bil i bakgear – hvor dum er man lige 🙄
Bilen fik en bule som skal rettes ud samt at der skal en ny nr. plade på. De dage den er “væk” får Hr. Mand en låne bil for han skal jo på arbejde.
Nu tager vi hul på fasten – så i morgen vil jeg lave mine berømte fasteletter 😀 – Det vil jeg også gøre næste weekend hvor Simon nok er hjemme. Vi skal nemlig ud og kigge på vaskemaskine på næste lørdag – indtil nu har han fået vasket herhjemme, og det er lidt nemmere selv at kunne smide en maskinfuld over. Han havde VVS mand ude i fredag til at forberede installationen af vaskemaskinen.
