En vinter der vil noget

Som varslet er Trekantområdet druknet i sne. Det værste er dog kulden – Kors mine “gamle” knogler kan bare ikke tage det. Tidligere gik det lettere – men nu! Jeg kan simpel hen ikke holde det ud!

Vi har haft svingene temperaturer mellem – 5 og -9 om dagen men vinden har nogle gange været mellem – 12 til – 20 – og vind har der været MEGET af.

I går faldt sneen så – og gå turene med beaglerne hørte op. Det var kun Darwin der lige var på en hurtig runde i ført den tykkeste trøje jeg kunne finde til ham. Bagefter gik Mathias og jeg i gang med at rydde matrikel og fortove for sne. Vi blev hurtig enige om at der kun skulle ryddes 1 farbart spor – vi har 3 rækker fliser på det længste stykke og så er der også alt det nede bagved mod vores garage. Her må jeg indskyde at det ikke er sjovt at bo på en hjørnegrund – når vejret bliver sådan. Vi vidste jo der ville komme mere sne og det ville fyge i løbet af dagen – så 1 spor blev gjort klar til at folk kunne passere på. Ud over det skulle der ryddes så bilen kunne komme ind på plads – for Hr. Mand var jo (selvfølgelig) kørt på arbejde – men det var før vejret forværrede sig og det havde han ikke skænket en tanke, at det ville blive sådan.

Jeg vil skyde på vi har fået mellem 5-10 cm sne – som nu fyger frem og tilbage derude.

Hele dagen igennem holdt vi os opdateret med trafikken – for han skulle jo hjem igen! Der skete et stort trafik uheld som implicerede 23 biler og lastvogne – i retning af Fredericia – vi var godt klare over at bivejene ikke kunne bruges – men han fik sig sneglet hjem – og i dag er han blevet hjemme og arbejde, for situationen er stadig den at trafikken mod Kolding er usikker.

Jeg fik mig lige sneglet hen i den lokale brugs i dag og fik handlet til og med i morgen også – så må vi bare se hvordan vejr og trafik situationen arter sig.

Simon har fået besked på at han IKKE må gå i klub – så vi undgår unødig kørsel.

Beaglerne er løbene blevet luftet i haven – det er træls at skal pakke sig ind i panser og plade hver gang – men sådan må det være lige nu. I eftermiddag tiggede Charlie om en tur. Han blev pakket ind i sin røde Hurtta frakke – men for pokker hvor den lokale bolig forening rutter med saltet – det ligger i store klatter og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg måtte redde Charlies poter fordi han fik salt og sne op mellem trædepuderne – og den der kemiske reaktion – det gør dæleme ondt 🙁

Vinden var her i eftermiddag blevet kraftigere så det var bare så koldt – da den kom fra nordlig retning. Ikke 10 vilde heste får mig ud mere i dag 😉

græsplænen er forsvundet
vinter 2018

 

Loading