Februar er snart gået og en ny måned melder sin ankomst. Jeg aner lyset er ved at komme tilbage – man mærker tydeligt at dagslyset har vundet mere indpas. Det føles dejligt at det går den rigtige vej – og den rigtige vej er det også ved at gå for os her.
Hr. Mand er på vej i bedring – omend vejen stadig er lang – så er de smertestillende piller på retur. Det skadede kraveben gør stadig knuder – for armen virker ikke som den skal – men han kan nu selv gå i bad og tørre sig – samt komme i tøjet – selvom det tager lidt længere tid – så er det et stort skridt på vejen. De lettest tilgængelig ting som at smøre en mad og lave kaffe kan han også selv gøre nu. Armen bliver trænet med reb trissen nogle gange i løbet af ugen og det river op i smerterne – da skulderen så bliver brugt på en anden måde.
Udover det har han deltaget i 3 dages kursus på sit arbejde – blev hentet og kørt hjem af en kollega. Det var nogle hårde dage og han var træt når han kom hjem.
Han har været ude og køre et par ture i bilen – blandt andet ud til Simon og til genoptræning – hvilket gik fint. I mandags kørte han til Odense for at påbegynde en ny omgang kursus – også det gik fint.
I denne uge er han startet op med at arbejde herhjemme fra og i morgen fredag vil han køre på arbejde og se hvordan det går. På hjemvejen skal han hente Simon, da han gerne vil herud på weekend.
Vi tager stadig en dag af gangen – og der vil givetvis blive dage hvor han sikkert må arbejde hjemme fra – men han er i gang så småt.
I ugens løb har jeg igen haft massive problemer med mine hænder – de har været så hævet, røde og gjort ondt af pommeren til – helt op i mine kraveben har det været slemt. Jeg har hver dag taget dobbelt dosis smertestillende – for kan jo ikke bare sidde der – når der er 3 beagler der skal luftes – indkøb der skal foretages – og mad der skal laves – så jeg har været godt brugt om aftenen. Jeg måtte dog aflyse Charlies dyrlæge tid, da jeg simpel hen ikke evnede at køre bilen derover. på grund af mine arme.
Vi har også i ugens løb mistet en Prins – selvom det var ventet – så bliver man alligevel påvirket, så også det har vi alle fulgt med i.
Weekenden vil vi tilbringe sammen og så må vi se hvordan Hr. Mand får det til at fungere – under alle omstændigheder SKAL jeg til dyrlægen med henholdsvis Charlie og Oscar – da de skal helbreds checkes – Charlie er jo en ældre herre og den enorme fedtknude han har fået giver mig en del bekymringer. Oscar skal have checket sit stofskifte tal – det er nemlig vigtig han får den helt rigtige dosis medicin hver dag.
Vinteren skulle jo være tilbage i næste uge – så det betyder igen at beaglerne skal i frakker – håber dæleme ikke der kommer alt for meget sne.